Historie

Rigsfællesskab skades

Så kom Selvstyrekommissionens betænkning om det fremtidige rigsfællesskab mellem Grønland og Danmark, herunder fordelingen af udbyttet af eventuelle olieforekomster.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at Dansk Folkeparti fra begyndelsen har været skeptisk, og at vi derfor ikke er at finde blandt betænkningens støtter i Folketinget. For det første fordi mange eksperter mener, at råstoffundene omkring Grønland vil blive enorme og indtægterne kolossale. Astronomiske summer på op til 10.000 milliarder kroner har været nævnt. Resultatet af Selvstyrekommissionens arbejde vil til den tid stå klart for enhver, og kritikken mod regering og Folketing vil blive nådesløs, efterhånden som danskerne finder ud af, hvad der er sket: Danmark får ikke tilstrækkeligt økonomisk udbytte, først og fremmes det grønlandske selvstyre vil profitere. Denne udvikling vil stå i knivskarp kontrast til de historiske kendsgerninger, som er, at Danmark og det danske folk uegennyttigt og beredvilligt har bidraget til Grønlands udvikling, så Grønland i dag fremstår som et moderne velfærdssamfund. Dansk Folkeparti finder det forargeligt, at de øvrige partier med aftalen har besluttet, at Danmark fortsat skal betale bloktilskud til Grønlands Selvstyre, pris- og lønreguleret på det nuværende niveau, som er 3,2 mia. kroner pr. år. Kun når der findes olie, kan der komme til at ske en vis modregning uden tanke for alt det Danmark har finansieret igennem årene. For det andet fordi al ejendomsret til undergrunden overdrages til Grønland, selvom det var rimeligt at lade staten have ejendomsretten. Diskussionen om forholdet mellem Danmark og Grønland er endt i en ørkesløs debat om ussel mammon og gensidige beskyldninger. Der havde været mere fornuft i at fokusere på det, der i virkeligheden er det vigtigste: nemlig alt det, som binder os sammen. Først og fremmest vores lange fælles historie. På alle de historiske, følelsesmæssige og familiemæssige bånd, som over hundredvis af år er blevet knyttet mellem os ¿ og på hvordan et udvidet selvstyre i fremtiden kunne vise respekt for disse historiske realiteter. Desværre er Selvstyrekommissionens arbejde kommet til at bære præg af en udbredt historieløshed, og derfor var der en kedelig tendens til, at man glemte at fremdrage alt det positive i vores indbyrdes forhold. Visse nordatlantiske politikere på den yderste venstrefløj har udnyttet debatten til at kapre sympati til fordel for en selvstændighedsdagsorden, som der ikke er folkelig opbakning for. Dansk Folkeparti sætter stor pris på rigsfællesskabet, og det er faktisk også mit klare indtryk, at den brede befolkning i Danmark såvel som på Grønland og Færøerne værdsætter de tætte relationer imellem os. I stedet for at opsætte falske modsætninger mellem det danske og det grønlandske folk burde Selvstyrekommissionen i højere grad have udvist respekt for det varme og nære forhold, der i virkeligheden er imellem os, og have anvendt sine kræfter på at arbejde for et mere moderne rigsfællesskab med udbygning af selvstyre på de relevante områder. Derfor har det været en ærgerlig debat at være vidne til, og resultatet vil svie til os i fremtiden.