Rigspoliti holder stormøde om grænseløs fængselsadfærd

Sammen med Kriminalforsorgen vil Rigspolitiet nu finde frem til, hvem der står bag den seneste tids overfald.

Kriminalitet 13. juli 2016 13:00 - Opdateret 13. juli 2016 13:29
Det seneste voldsomme overfald på en fængselsbetjent ved fængslet i Nyborg får nu Rigspolitiet og Kriminalforsorgen til at mødes i dag onsdag for at skabe et fælles billede af, hvem der står bag den seneste tids overfald.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Det er en grænseløs adfærd, som vi ikke vil se acceptere. Det er noget, vi i politiet ser på med meget stor alvor, siger chefpolitiinspektør Lene Sørensen fra Rigspolitiet.

- Derfor sætter vi os i dag sammen med Kriminalforsorgen for at planlægge, hvordan vi kan sætte en stopper for de trusler og den vold, som de ansatte i fængslerne udsættes for.

Tirsdag aften blev en fængselsbetjent skudt flere gange i benet foran Nyborg Fængsel.

Det er fjerde gang på et år, at en fængselsbetjent er blevet udsat for et groft overfald.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...