Fødevarepolitik

Rigsrevision skal kulegrave fødevarekontrol

Ministeren har det politiske ansvar, siger statsrevisor-formand

KØBENHAVN: Rigsrevisionen kommer efter al sandsynlighed til at kulegrave Fødevarestyrelsens fødevarekontrol efter den seneste tids mange skandalesager. De folkevalgte statsrevisorer mødes den 19. april, og her vil mindst to af statsrevisorerne foreslå, at statsrevisorerne sætter Rigsrevisionen i gang med en undersøgelse. I den situation er der tradition for, at de øvrige statsrevisorer uanset partifarve bakker op. Og formanden for Statsrevisorerne, Peter Larsen (SF), er gennem de sidste par dage blevet overbevist om, at det må være udgangen. - Min kollega, Henrik Thorup (DF), ser gerne en undersøgelse, og selv er jeg også blevet overbevist om på baggrund af, hvad der er sket, at det nok vil være på sin plads at få sat Rigsrevisionen i gang med at lave en uvildig undersøgelse, siger Peter Larsen. Han regner med, at det vil tage Rigsrevisionen et halvt år at lave undersøgelsen af, om Fødevarestyrelsen har levet op til de mål, der har været sat for fødevarekontrollen, og i det omfang den ikke har det, hvad årsagen så kan være. Rigsrevisionen afleverer sin undersøgelse i form af en beretning til de seks statsrevisorer, der er udpeget af Folketingets partier efter størrelse. Statsrevisorerne har mulighed for at uddele næser af forskellig størrelse, men i sidste ende er det op til Folketinget at placere ansvaret. Hvis kritikken er alvorlig nok, kan et flertal beslutte at vælte ministeren. I de seneste dage er det blandt andet kommet frem, at ca. 1700 detailvirksomheder og ca. 400 engrosvirksomheder, som i 2005 skulle have haft besøg af fødevarekontrollen mindst én gang, slet ikke fik kontrolbesøg det år, og at nogle af dem heller ikke blev kontrolleret i 2004. Blandt virksomhederne er firmaer som Thulin Kød Engros og Perleslik, der har solgt gammelt kød og slik, og som ifølge den såkaldte tilsynsvejledning skulle have haft mindst ét årligt besøg. Af den resultatkontrakt, som Fødevarestyrelsen har lavet med Familie- og Forbrugerministeriet, fremgår det imidlertid, at visse detail- og engrosvirksomheder kun skal have ét besøg årligt - i gennemsnit. Gennemsnitsbetragtningen dækker over, at nogle virksomheder får mere end ét besøg, mens andre slet ikke får besøg af kontrollen. Resultatkontrakten blev indgået i marts sidste år, lige efter at Lars Barfoed (K) var tiltrådt som forbrugerminister. Kontrakten skal "synliggøre parternes krav og forventninger til styrelsens resultater og udvikling i perioden 2005-2008", fremgår det af indledningen. Lars Barfoed sagde torsdag til Ritzau, at han ikke har godkendt resultatkontrakten. - Jeg har ikke godkendt den, det foregår administrativt. Den er en slags intern ressourcestyring efter Finansministeriets anvisninger, sagde Lars Barfoed. Men selv om ministeren ikke har haft resultatkontrakten på sit skrivebord, er det alligevel ham, der har det overordnede politiske ansvar, siger statsrevisorernes formand, Peter Larsen (SF). Kontrakten er indgået mellem Fødevarestyrelsen og Forbrugerministeriets departement, og hvis der er problemer, er det departementschefens ansvar at holde ministeren orienteret, så han kan gribe ind./ritzau/