Politik

Rigtige fagforeninger blander sig i politik

”Vi er upolitiske”. Sådan lyder et af de argumenter, som kristelig og andre såkaldt gule ”fagforeninger” bruger for at hverve medlemmer. I modsætning til den etablerede fagbevægelse, underforstås.

Men kan en fagforening virkelig varetage medlemmernes interesser uden at blande sig i politik? Nej, det kan den ikke, mener jeg. Uanset om man er i arbejde eller ledig, ung eller ældre, mand eller kvinde er man underlagt en række politisk bestemte vilkår på arbejdsmarkedet – og samfundet i det hele taget. Når butiksansatte efterhånden kan arbejde på næsten alle tider af døgnet og på søn- og helligdage, så er det politik. Lukkeloven regulerer som bekendt butikkernes åbningstider. Når mænd og kvinder i princippet har ret til lige løn for lige arbejde, så er det lov – og dermed politik. Når en kvinde ikke kan afskediges, blot fordi hun bliver gravid; så er det lov. Og lovgivning lægger rammer for barselsorlov, også til mænd. For børnefamilierne er det politik der afgør, om arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Tænk blot på mulighederne for børnepasning og institutioners åbningstider. Når ansatte skal tilegne sig faglige og personlige kompetencer til gavn og glæde for virksomheder og hele nationen, så er det samfundet, der giver mulighederne. Det er politik. Og finanslov og politiske aftaler bestemmer i høj grad en lang række forhold, som direkte har betydning for lønmodtagerne. Tag bare de økonomiske vilkår for kommunerne, som bestemmer hvor mange ansatte der er plads til og ikke mindst deres arbejdsvilkår. Det er også lovgivning, der er med til at regulere vilkårene for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Mister man sit job, er man – hvis man er medlem af en arbejdsløshedskasse – sikret dagpenge. Men det er politik, der f.eks. bestemmer hvor mange penge, den ledige kan få udbetalt og hvor længe. Hvilke rettigheder, pligter og muligheder man har som ledig. Eller vis man har særlige behov som følge af nedsat arbejdsevne. Det er samspillet mellem det politiske, arbejdsgiverne og arbejdstagerne der udgør fundamentet for at udvikle det danske arbejdsmarked. En faglig organisation med respekt for sine medlemmer – og med et seriøst ønske om at arbejde for deres velbefindende på jobbet og efter fyraften – må nødvendigvis blande sig i politik. Det handler ikke om støtte til bestemte partier. At arbejde politisk handler om at påvirke og trække udviklingen i den rigtige retning. Det er blandt andet det, der viser forskellen på fagforeninger som HK og dem der giver sig ud for at kunne det samme til det halve.