Aalborg

Rigtige mænd - medforskellige holdninger

Tidligere sikkerhedsrepræsentant på Danish Crown, Henrik Kristensen (t.v.), nåede 14 år på slagteriet - nu vil han være pædagog. Det vil tidligere tillidsrepræsentant Jørn Katballe ikke. Han vil ikke omskoles.

Tidligere sikkerhedsrepræsentant på Danish Crown, Henrik Kristensen (t.v.), nåede 14 år på slagteriet - nu vil han være pædagog. Det vil tidligere tillidsrepræsentant Jørn Katballe ikke. Han vil ikke omskoles.

HJØRRING:Tidligere tillidsmand på Danish Crown, Jørn Katballe, har netop afsluttet sig arbejde med den jobbank, der skulle få de afskedige medarbejdere fra Danish Crown i nyt arbejde. - Vi har 50-60 stykker, der ikke er kommet i arbejde, siger han om den sag. Personligt har han helt firkantede holdninger til, hvad han vil og specielt ikke vil beskæftige sig med. - Man kan sige, at slagteriarbejderne har en speciel psykologi - og vi er ikke de skarpeste knive i skuffen hvad angår uddannelse. For nogle er det jo håbløst. Hvis man er 57 år og har været slagteriarbejder i 40 år. Personligt har jeg svært ved at forstå, hvordan en stor, stærk slagteriarbejder pludselig skal være social- og sundhedsasssistent. Jeg skal i hvert fald ikke omskoles og tørre røv på en gammel vendelbo, har han tidligere udtalt. Den holdning er hans tidligere kollega, tidligere sikkerhedsrepræsentant Henrik Kristensen, ikke enig i. Han læser i øjeblikket enkeltfag på VUC, og søger om optagelse på Hjørring Seminarium til efteråret - med den forhåbning at blive optaget på pædagogseminariet.