Rigtige mænd taler ikke girafsprog

Skrigende unger og territoriale kvinder tager magten fra nutidens vattede mænd. Komiker Jan Gintberg har skrevet en bog om den moderne far - og han ser lys forude

Den moderne mand er ikke bange for at ville tage sig af børnene. Men jeg tror, mange kvinder er bange for at give slip, mener far til to, Jan Gintberg.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/SCANPIX

Den moderne mand er ikke bange for at ville tage sig af børnene. Men jeg tror, mange kvinder er bange for at give slip, mener far til to, Jan Gintberg. Foto: Jens Nørgaard Larsen/SCANPIX

Mor er på arbejde, far passer ungerne derhjemme. Telefonen ringer. Hun skal lige høre, om han har husket at give junior den rigtige, pailletbesatte jakke på. Og han har vel ikke glemt, hvor sandalerne ligger? - Prøv at høre her, nu har jeg ham. Så lad da for helvede mig gøre det på min måde! Sådan lyder det eneste rigtige svar på den opringning - i hvert fald hvis man spørger komiker Jan Gintberg. Det er ni år siden, han selv blev far for første gang. Og i løbet af den tid har han gået og iagttaget sig selv og sine medfædre. Hvordan de er sammen med deres børn. Hvordan de bøjer sig i støvet under kvindernes luner. Og hvordan de har svært ved at udfylde den rolle, de er havnet i. Da Gintberg for to år siden fik sit andet barn, fik han lyst til at skrive en bog om det. - Der er udgivet at hav af humoristiske bøger til kvinder om, at man ikke skal tage det så tungt, når ungerne er skingrende vanvittige. Men der manglede noget med en mandeindgangsvinkel, som var sådan lidt falde-på-halen-agtigt. For der bliver tit set lidt hårdere på det, når det er mænd, der udtaler sig flamboyant om deres børn, forklarer han. For nylig udkom bogen ”Dysfunktionel Far” så. Den er bygget op som en håndbog, som man kan slå op i og få gode råd om madpakker, kæledyr og børnebord til familiefesterne. Men det dybere formål er egentlig bare at vise fædrene, at de ikke er alene i verden, når ungerne går amok. - Der er alt for mange magasiner og rådgivningsprogrammer om ”Os med gylp og galocher”. Mange moderne fædre er bange for at træffe selvstændige beslutninger omkring deres unger. Men i virkeligheden har de jo bare brug for at få at vide, at der er andre, der har stået i samme situation som dem selv, mener Jan Gintberg. Ud med girafsproget Når familien Gintberg er på vej ud af døren, er det mere end én gang sket, at børnene er gået agurk. Den ene ligger paralyseret i flitsbue-stilling på gulvet. Og den anden skriger, fordi han selv vil binde sine snørebånd. Her var det så at mangt en kvindelig pædagog ville have rådet far Gintberg til at benytte sig af girafsproget; En ”ikke-voldelig kommunikationsform, der tager udgangspunkt i børnenes følelser og gør potentielle konflikter til fredelige dialoger.” - Men det er simpelthen ikke mandens måde at kommunikere på, fastslår Jan Gintberg. Af og til er det i stedet sket, at han har råbt til ungerne, at de skulle holde deres forbandede kæft. - Og det gør jo heller ikke noget, når bare jeg bagefter husker at fortælle, hvorfor far blev sur. For man må godt vise, at man er sur. At man ikke bare er sådan en flegmatisk øgle, der ligger i vandet og flyder, forklarer han. Mange af de anerkendte principper inden for børneopdragelse bygger efter Jan Gintbergs mening på kvindernes verdensbillede. - Man skal helst holde sig inden for det her område, siger han og tegner to tynde streger i luften. - Men den maskuline reaktionsform har sådan nogle udsving her, fortsætter han og fægter vildt med armene. - Det skal være okay at være mand og maskulin i den sammenhæng, der hedder børneopdragelse. Autoritet Autoritet er et kodeord, når det kommer til mænd og børneopdragelse. Siden 70’erne har alverdens forældre fået tudet ørerne fulde af budskabet om det kompetente og beslutningsdygtige barn, der selv skal have lov at bestemme. - Men man er da for fanden 35 år ældre end den der unge. Og det vil sige, at medmindre man er skudt i låget selv, så har man jo én eller anden form for ro. Og man har en idé om, hvordan okay opførsel er, vurderer komikeren. Alt for mange mænd er efter hans opfattelse bange for at virke autoritære. De vil ikke være den gammeldags sort-høst far, der voldtager kvinder og pisker børn. - Men man må godt være en autoritet, der vejleder sine børn. Sige, at man ikke gider at se på, at de smider med tingene og skriger og hyler, mener han. Vatnisser får karakter Mens mændene i løbet af de sidste 30 år er blevet mere og mere vattede, er kvinderne trådt i karakter. I mange familier er det dem, der bestemmer suverænt over børnene - ofte uden rigtigt at være klar over, hvor meget magt, de har. - Nogle kvinder har taget sådan en åh nej, det er os, der er de svage, og vi skal gøre oprør imod manden-rolle. De tager udgangspunkt i de fire procent af mændene, der er nogle idioter og generaliserer ud fra det. Men jeg kender ikke andet end mænd, der godt vil gå ind og have et godt samarbejde med deres partner og løse de opgaver, der ligger i familie-kaoset, siger Gintberg. Kvinderne skal blive bedre til at afgive magt på de områder, der traditionelt har været deres domæner. Holde op med at være så ærekære omkring deres børn, og acceptere, at deres mænd ikke render rundt i røven af ungerne med en vaskeklud, når det er ham, der passer dem. Og det er også for deres egen skyld, at de skal give slip. - Kvinderne har jo nu engang valgt at træde ud på arbejdsmarkedet. Så hvis de vil den vej, og mændene har lyst til at gå den anden vej, så skriger alt jo på, at vi arbejder sammen om det her, påpeger Jan Gintberg. Angsten for at blive upopulær hos det modsatte køn og dermed ikke få noget på den dumme har i alt for mange år gjort mændene til nogle vatnisser, der ikke var deres faderrolle voksne. - Men jeg tror, det er ved at ske lige nu, og det vil fortsætte i de næste mange år. Det er blevet mere okay for faderen at sige ”det er fint, jeg hører dit argument. Men jeg har det sådan her. Og det bliver på min måde, når jeg gør det sådan her.” Læs mere side 3