EMNER

Rigtige prinsesser går med tylsskørt

Der findes ikke perler nok i hele verden

FREDERIKSHAVN:Én ting er sikkert: Der findes ikke tilstrækkeligt pink tyl, sølvperler, guldsandaler, ørenringe og selvlysende silke i hele verden - livsnødvendigt accessoir, når en pige først går i gang med at fabrikere sit prinsesseudstyr. Onsdag åbnede Maria Brix sit prinsesseværksted på børnebiblioteket og prinsesser af blodet mødte op for at pudse fjerene, stive stadsen af, få tylsskørterne til at rasle ekstra vildt og lave perlediademer. På sådan en dag er skrutrækkere, trillecykler og gummistøvler bandlyst! Det gælder blot om at have udstyret i orden. Som Tenna Marie Sørensen på fire, der har fem prinsessekjoler hjemme. Og hvorfor har hun så det? - Fordi jeg godt kan lide at have prinsessekjoler på - ligesom dem, prinsesserne har på på film. Ja, hvor dumt kan en journalist tillade sig at spørge...