Rihanna kåret til bedste R&B-kunstner

Roskilde-aktuelle Rihanna kommer til Danmark med en ny pris i bagagen.

Rihanna kåret til bedste R&B-kunstner

Rihanna, som på fredag gæster Roskilde Festival, modtog i weekenden prisen som bedste R&B-kunstner ved BET Awards. En pris hun hev hjem foran næsen på sangstjerner som Beyoncé, Alicia Keys og Tamar Braxton.

Rihanna var nomineret i samme kategori sidste år, men da var det sangkollegaen Beyoncé, der løb med trofæet.

Rihannas eks-kæreste, Chris Brown, var nomineret i kategorien bedste mandlige R&B-kunstner sammen med blandt andre Justin Timberlake, Bruno Mars, Usher og Miguel, som blev den glade vinder af dette års BET Award.

I kategorien "Bedste skuespiller" vandt Jamie Foxx, der spillede Django i "Django Unchained."

Foxx hylede de "skuespiller-guder", han har mødt i sit liv. Herunder Sidney Poitier, Harry Belafonte samt "Django Unchained"-instruktøren Quentin Tarantino.

BET Awards er en prisuddeling, der hylder sorte musikere, kunstnere og atleter.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.