Rihanna spenderer 68 millioner på nyt hjem

Et smukt og dyrt hus i Pacific Palisades i Californien er sangerindes julegave til sig selv.

Rihanna spenderer 68 millioner på nyt hjem

Sangerinden Rihanna har haft et indbringende år, og det fejrer hun nu ved at give sig selv en julegave lidt ud over det sædvanlige.

Hun har nemlig købt et nyt hus i Pacific Palisades i Californien - et hus med en salgspris der kan få de fleste til at falde bagover. Hele 12 millioner dollar - eller omkring 68 millioner gode, danske kroner har sangerinden måttet slippe for sit nye hjem.

Det skriver femalefirst.co.uk.

For den sum penge får hun så til gengæld et hus med hele syv soveværelser, ni badeværelser, en stor og grandios swimmingpool og et udendørs grill- og bar-område.

Det er især poolen, den unge sangerinde er rigtig glad for.

- Jeg vågner seriøst op klokken halv seks hver morgen og sidder og stirrer på min pool, indtil solen står op. Sidder bare og venter. Er det her virkelig mit liv?, skriver hun på sin twitterprofil.

Til grunden hører der også 20 parkeringspladser, så der bliver ikke trængsel i indkørslen, når sangerinden skal have gæster.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk