Cykelsport

Riis: Det bliver svært at splitte

Saxo Bank-direktøren Bjarne Riis forudser et vanskeligt VM-løb.

Bjarne Riis kan fortsætte arbejdet på Saxo Bank.
Foto: Scanpix

Bjarne Riis kan fortsætte arbejdet på Saxo Bank. Foto: Scanpix

Der har været megen snak om ruten op til årets VM i Rudersdal, og efter de to første linjeløb har vi allerede set de første massespurter. Derfor begynder opmærksomheden naturligt også at dreje sig om de store sprintere, når talen falder på elitens linjeløb søndag. - Vi har jo vidst hele tiden, at ruten var ganske nem, men der skan ske mange ting i et cykelløb, og eliten kan skrue op for et andet gear. Men det bliver svært at rive sig løs, siger den danske Saxo Bank-direktør, Bjarne Riis. Han var til stede under fredagens u -23 løb, hvor han efterfølgende kunne uddele roser til sin kommende rytter Christoffer Juul-Jensen, der var den mest aktive af danskerne. - Det er jo altid spændende at se de unge ryttere folde sig ud, men jeg ved ikke, om jeg har fået flere ryttere på ønskelisten. Der er jo så mange talenter, og jeg kan ikke få dem alle sammen, siger Bjarne Riis.