Riis om Mørkøvs prikker: Det er bare fedt

Saxo Bank-Tinkoff Bank og Michael Mørkøv snuppede den prikkede bjergtrøje, og det glæder chefen Bjarne Riis.

Riis om Mørkøvs prikker: Det er bare fedt

Bjarne Riis mener, at den prikkede bjergtrøje til Michael Mørkøv var velfortjent, efter Saxo Bank-rytteren i denne sæson flere gange har været tæt på et gennembrud.

- Det er flot kørt af Michael, og det er velfortjent. Han forsøgte sig, og han har været lige ved og næsten mange gange i år, og i dag lykkes det for ham. Det er fedt, siger Bjarne Riis.

- Hvis man ikke forsøger, vinder man ikke noget. Han tog chancen, og han så stærk ud. Han er godt kørende i øjeblikket, og det er også derfor, at han er med.

Holdet har ikke taget stilling til, hvordan man skal reagere på trøjen, men Mørkøv er i hvert fald sikret to dage i prikker.

Der er nemlig kun en bakkespurt på 2. etape, og dermed et point at køre om. Michael Mørkøv har tre point, og ingen andre ryttere har mere end et point.

- Nu har han så den trøje i hvert fald i et par dage. Så må vi se, hvad der sker.

- Vi må se, hvordan løbet bliver kørt og om, der er udbrud i morgen. Der er kun et point at køre om på 2. etape, så der kan han beholde den. Vi må se, hvordan han restituerer efter i dag, siger Bjarne Riis.

Michael Mørkøv vandt tre bjergspurter på 1. etape efter tætte opgør med blandt andre en velkørende Euskaltel-rytter.

- Han er ikke tabt bag en vogn, når det handler om taktik, så han ved godt, hvordan den skal snøres. Det var et perfekt scenario for ham, siger Bjarne Riis.

- Vi sad netop og snakkede om i bilen, at han er god til at ramme udbruddene. Det gør han faktisk rigtig godt, og han har en evne der. Det er fedt. Det er godt, at Michael bliver belønnet for noget at det, han kan, siger Bjarne Riis.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst