Riis-ryttere med forbindelse til dopinglæge

Fränk Schleck, Tyler Hamilton og Ivan Basso var tilknyttet Eufemiano Fuentes, mens de kørte for Bjarne Riis.

Riis-ryttere med forbindelse til dopinglæge

Følgende ryttere havde forbindelse til den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes og Operation Puerto, mens de var tilknyttet Bjarne Riis' cykelhold.

* Ivan Basso:

Basso blev i 2006 kort før Tour de France involveret i den spanske dopingsag Operacion Puerto. Riis-stjernen nægtede først al forbindelse til lægen Eufemiano Fuentes. Siden erkendte han forbindelsen, men kun intentionen om at dope sig fremadrettet. Han modtog en karantæne.

* Fränk Schleck:

I 2008 kommer det frem, at Schleck i 2006, mens han kørte på Bjarne Riis' cykelhold, overførte lidt over 50.000 kroner til en konto, der havde forbindelse til Eufemiano Fuentes. Da sagen kom frem, erkendte han forbindelsen, men oplyste, at han indbetalte pengene for at få et træningsprogram.

* Tyler Hamilton:

Dopingdømte Tyler Hamilton oplyser nu ifølge nyhedsbureauet AP, at det var Bjarne Riis, der i 2002 introducerede ham til Eufemiano Fuentes. Det skete, da amerikaneren skiftede til Team CSC fra US Postal. Fuentes overvågede ifølge Hamilton hans dopingforbrug de efterfølgende år.

Følgende rytter har erkendt brug af doping, mens han kørte for Bjarne Riis.

* Jörg Jaksche:

Da den tyske rytter Jörg Jaksche i 2007 erkendte brug af doping, fortalte han ifølge Bild, at Bjarne Riis rådgav ham om brugen af epo i 2004. Derudover hævder tyskeren, at han har set flere ryttere på det danske hold benytte sig af forbudte stoffer. Jaksche har fortalt, at han var kunde ved Fuentes i 2005-06 - på det tidspunkt kørte han ikke for Bjarne Riis.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.