Rikke Meyer kæmpede sig til guld

ØRSØ:På den årlige trænings- og gradueringslejr for de yngste kæmpere i Ørsø Judoklub havde 40 børn meldt sig, og alle bestod. De har nu ret til at bære det synlige bevis herpå med en højere snip eller bæltegrad. Rikke Meyer og Morten Bastkjær Thomsen har begge deltaget med ungdoms-landsholdet i Swedisch Open for juniorer, som blev afviklet i Stockholm lørdag. Her deltog alle de bedste junior kæmpere fra de nordiske lande. Rikke Meyer vandt efter 5 kampe guldmedalje i -63 kg ved at besejre alle sine modstandere før tid. Morten Bastkjær Thomsen klarede sig også godt, idet han kæmpede sig frem til bronzekampen, som han desværre tabte. For junior ungdoms landholdskæmperne Toke Johansen, Anders G. Pedersen, Anders K. Jensen, Christian og Asbjørn Snæland samt Nielsine Nielsen venter der en hård men spændende uge sammen med øvrige kæmpere fra landsholdet. De deltager nemlig indtil fredag i en træningslejr på Sjælland under ungdoms-landholdstræner Henrik Hemmingsen ledelse.