Rikke Møller booker OL-semifinale i 100 meter bryst

Den danske svømmestjerne er i semifinalen i 100 meter bryst ved OL i Rio. Der svømmes natten til mandag.

Den danske svømmer Rikke Møller Pedersen er klar til semifinalesvømning i 100 meter bryst ved OL i Rio.

I sit indledende heat på distancen svømmede Rikke Møller Pedersen i tiden 1 minut og 6,58 sekunder, hvilket rakte til en andenplads i danskerens heat og var nok til at sikre semifinalepladsen med sjettebedste tid.

Rikke Møller Pedersens favoritdistance er 200 meter bryst, hvor danskeren har verdensrekorden, og på den distance hentede hun VM-sølv i 2013 og VM-bronze i 2015.

Onsdag i den kommende uge svømmer danskeren indledende heat ved OL i 200 meter bryst.

Der svømmes semifinaler i 100 meter bryst natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.