Rikke Møller slår verdensrekord ved VM

Danskeren smadrede feltet i VM-semifinale

Rikke Møller Pedersen var flyvende og satte verdensrekord på 200 meter bryst. Foto: Albert Gea/Scanpix

Rikke Møller Pedersen var flyvende og satte verdensrekord på 200 meter bryst. Foto: Albert Gea/Scanpix

BARCELONA:Rikke Møller Pedersen slog verdensrekord i 200-meter bryst i tiden 2.19,11 minutter i semifinalen ved langbane-VM i Barcelona.

Svømmeren er nu favorit til at vinde guld i finalen.

Rikke Møller Pedersen fik en god start på de første 50 meter, hvor hun med det samme kom ind i en god rytme.

Og hun slap aldrig grebet i front, men gav den fuld gas hele vejen igennem. Konkurrenterne var langt bagefter og kunne kun se skyggen af danskeren.

Danskeren bliver dog presset i fredagens finale. Russiske Yulia Efimova var lige så suveræn i den anden semifinale og kom i mål i tiden 2.19.85.

Dermed bliver finalen en hård duel mellem de to.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.