Rikke Nielsen skal profilere ebh bank a/s

Toårig aftale med banken fik håndboldtalentet tilbage til Aalborg DH

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rik­ke Niel­sen flan­ke­res af Erik Just, Aal­borg DH (tv) og Finn Jen­sen, ebh bank a/s. Foto: Lars Pau­li

FJERRITSLEV:En toårig aftale mellem ebh bank a/s, Aalborg DH og håndboldspilleren 30 årige Rikke Nielsen er medvirkende til, at hun nu frigør sig fra den tyske storklub Leipzig og fra den kommende sæson igen spiller i Aalborg DH. Hendes ønske om igen at spille med base i Nordjylland var en anden væsentlige bevæggrund til at forlade den tyske håndboldklub. Rikke Nielsen og den nye aftale blev i går eftermiddag præsenteret ved et pressemøde i banken. - Jeg er utrolig glad for at komme hjem. Og jeg er utrolig glad for, at nogen sætter så stor pris på mig, at denne aftale er kommet på plads, fortalte Rikke Nielsen, da hun igen var trukket i Aalborg DHs spillertrøje med nr. 6. Henning Kirk, bestyrelsesmedlem i fanklubben The Sharks og med bopæl i Brovst, havde blomster med til Rikke, og fra bestyrelsesformand i Aalborg DH Jens Holm Danielsen var det et varmt velkomstknus. Tilbage som playmaker Erik Just, direktør i Aalborg DH, er glad for igen at have Rikke Nielsen på holdet, hvor hun skal indtage den vante rolle som playmaker. Hun kommer tilbage på holdet, som hun forlod i 2006 efter otte år med job både på banen og som salgsassistent. Fra 1. juli er Rikke Nielsen samtidig ansat i ebh bank a/s som marketingsmedarbejder med en arbejdstid på 10 timer om ugen. Hendes opgaver vil bl.a. være at administrere bankens sponsoraftaler, at medvirke ved profileringen af banken samt være bindeled mellem ebh bank og egnens foreningsliv. - Men det vigtigste for Rikke er håndbolden, både i klubsammenhæng og forhåbentlig også på landsholdsplan. Derfor har vi ikke aftalt en fast arbejdstid for hende. Vi vil sammen med Rikke finde en model, der aftales med stor hensyntagen til træningsbelastningen, pointerer direktør Finn Jensen, ebh bank a/s. - Denne aftale vil give ebh bank et pr-mæssigt løft. Både når det gælder lokale kampagner og i et større geografisk sammenhæng. Hun skal også være inspirator ved forskellige arrangementer for børn og unge. Måske kan hun også være med til at hjælpe nye lokale idrætstalenter på vej. - Jeg regner også med, at ebh-fondens nye projektafdeling får en god eksponering, når Rikke Nielsen står bag. Finn Jensen vil ikke oplyse, hvad aftalen med Rikke Nielsen og Aalborg DH koster ebh bank. Rikke Nielsen flytter sammen med kæresten Lars i en lejet bolig i Aalborg, indtil parret næste år kan flytte ind i et nybygget hus i Sdr. Tranders. - Vi tager fat på byggeriet efter jul, når frosten er af jorden, fortæller hun.