Rikke synger til MGP

Rikke Skytte går i 3.g på musiklinjen på ?Aalborghus?Gymnasium og kommer fra Storvorde. ?Privatfoto
Rikke Skytte går i 3.g på musiklinjen på ?Aalborghus?Gymnasium og kommer fra Storvorde. ?Privatfoto

18-årige Rikke Skytte fra Storvorde er ikke helt uvant med at optræde foran et publikum. Men aldrig har hun stået for så mange mennesker, som hun kommer til at møde 25. februar, hvor hun er udvalgt til at synge sang nummer 3, "Color My World", ved Dansk Melodi Grand Prix i Boxen i Herning.

- Jeg glæder mig helt vildt. Jeg forventer, at det bliver en megafed aften, hvor jeg lærer en masse nye mennesker at kende, og hvor jeg skal synge en helt fantastisk sang, siger Rikke Skytte i telefonen fra København kort efter, at årets finalister er offentliggjort.

Musik har fyldt en stor del af Rikke Skyttes liv, siden hun var lille. Hun har altid sunget og spillet og har i de senere år også komponeret sine egne sange i samarbejde med blandt andre aalborgenseren Pelle Blarke, tidligere vinder af børnenes MGP.

Nogle af sangene har hun delt på YouTube, ligesom hun har udgivet en enkelt single på streamingtjenesten Spotify. I 2015 stillede hun op i talentkonkurrencen Band Battle, hvor hun nåede semifinalen.

En uge før jul blev Rikke Skytte kontaktet af Mads Løkkegaard, en af sangskriverne bag "Color My World". De havde endnu ikke fundet den rigtige sangerinde til at fremføre sangen, og via fælles bekendte i det københavnske pladeselskab GL Music blev han anbefalet at ringe til Storvorde.

- Jeg havde haft lejlighed til at høre sangen forinden og sagde ja med det samme, siger hun.

Til hverdag går Rikke Skytte i 3. g på musiklinjen på Aalborghus Gymnasium. Lige nu er hun sporet ind på at læse erhvervsøkonomi, men planen er at først tage et sabbatår, hvor musikken kommer i første række - hvis nu grandprix-deltagelsen skulle kaste interessante opgaver af sig.

Bag "Color My World" står et internationalt sangskriverhold, der udover Mads Løkkegaard består af Joël Pagiël MacDonald og Mohamed Alitou fra Holland samt Laura Kloos fra Tyskland.

De 10 finalesange er valgt blandt 1115 indsendte sange, hvilket er ny rekord.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden