Energipolitik

Rimelighed frem for korstog

29.11. opfordrer Lars Chr. Lilleholt fra Venstre mig til at tage en snak med mine partifæller omkring et frit brændselsvalg for de mindre værker (barmarksværker).

Det har jeg allerede gjort, og vi har i S Energi haft rigtigt gode drøftelser af det. Og ud fra det er min konklusion ganske klar: Fra S vil vi gerne medvirke til at finde løsning for de små barmarksværker - og det gerne hurtigst muligt! Men det skal være løsning, som er målrettet de værker, som beviseligt har store problemer. Det vil ikke være optimalt bare at give generelt frit brændselsvalg til alle værker. Det er ikke samfundsøkonomisk optimalt og frarådes af alle med forstand på optimal energiudnyttelse. Et helt frit brændselsvalg er i øvrigt heller ikke noget, som Klima- og Energiminister Lykke Friis bifalder. Det var i hvert fald det, som hun gav udtryk for under debatmøde i Øster Hurup mandag 15.11. Lars Chr. Lilleholt anfører, at regeringen er fremkommet med forslag om, at de helt små værker kan få frit brændselsvalg. Det er korrekt, men desværre ikke et forslag, som på nogen måde hjælper. Jeg har bedt ministeren om liste over de værker, som vil blive omfattet af det forslåede frie brændselsvalg, og af denne fremgår det tydeligt, at det ikke er de hårdt ramte barmarksværker, men såkaldte blokværker i primært boligforeninger i hovedstadsområdet, som er omfattet. Mig bekendt har disse aldrig ytret ønske om at skifte brændsel, så forslaget rammer helt ved siden af. Og som jeg tidligere har anført i læserbrev her i NORDJYSKE, så ligger løsningen ligger ligefor. I rapporten "Varmeplan Danmark 2010" - udarbejdet for Dansk Fjernvarme af forskere fra Aalborg Universitet og ingeniørvirksomheden Rambøll - er der to sider, som konkret omhandler løsningsmuligheder for barmarksværkerne. Det konkrete løsningsforslag er bl.a., at værkerne får mulighed for at opstille en supplerende biomassekedel på 1 MW, samt at samarbejde mellem flere værker gøres lettere. Det er et intelligent forslag, som der bør være enighed om. Vi har i Danmark en god energipolitik, som der generelt er bred enighed om. Men lige, når vi taler om barmarksværker, så må vi erkende, at vi på Christiansborg har lavet fejl, og vi har pligt til at få rettet op på det hurtigst muligt. Jeg ved Lars Chr. Lilleholt er en indflydelsesrig, engageret og dygtig politikker indenfor energiområdet, så jeg synes, at Lars Chr. Lilleholt skal bruge sine kræfter på at hjælpe mig med at finde løsning nu for de små barmarksværker frem for et ideologisk korstog omkring fuldstændigt frit brændselsvalg. Taberne i det er de forbrugere, som i dag er underlagt et barmarksværk, og som må leve med varmepriser på over kr. 30.000,- pr. år og usælgelige huse. Det er deres kamp, som jeg kæmper. Ikke en ideologisk kamp. At noget er "frit" lyder altid godt, men virkeligheden er forhåbentligt, at både Venstre og mit parti arbejder for at skabe en bæredygtig energipolitik, hvor ressourceudnyttelse og samfundsøkonomi naturligvis også vægter sammen med rimelige varmepriser for forbrugerne. Helt frit brændselsvalg ville jo betyde, at værkerne kunne fyre lige med det som de har lyst til. Skulle det være gamle gummistøvler eller olie, så kunne de jo bare gøre det med den forurening, som følger med.