Ring til en ven

Anne Blume Futtrup
Bag fængslets mure er mobiler i høj kurs, og har man som indsat fået smuglet en telefon ind, kan den være mange penge værd. Foto: Thomas Borberg/Polfoto
Narkokriminalitet 25. oktober 2008 06:00

Et stort parti tyvekoster i frihed, en tyv i fangenskab og tre håndlangere klar på nye opgaver. For de indsatte i landets fængsler er mobiltelefoner ofte et uundværligt redskab, når det gælder om at slette spor, fortsætte den kriminelle virksomhed eller true folk på den anden side af tremmerne. Derudover kan en mobil livline være en ganske indbringende forretning. Ligesom narko står uforstyrrede telefonsamtaler i høj kurs i landets fængsler. Sidste år blev over 600 mobiltelefoner således beslaglagt i de lukkede fængsler og arresthuse. Både Kriminalforsorgen og politikerne har taget nye metoder i brug i forsøget på at løse problemet. Fængslende telefoner I juni 2007 vedtog Folketinget en lovændring, der gør det strafbart med fængsel i op til et halvt år at smugle mobiltelefoner ind. Justitsministeriet har endnu ikke noget overblik over, hvor mange domme der er faldet, siden de nye regler trådte i kraft. Men umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at antallet af mobiltelefoner bag tremmer er faldet markant. - Indtil videre har jeg ikke indtryk af, at lovændringen har gjort den helt store forskel, siger Kim Østerbye, der er formand for Dansk Fængselsforbund. Næse for mobiltelefoner Som noget nyt har Kriminalforsorgen uddannet to hunde, der kan snuse sig frem til de ulovlige mobiltelefoner. En metode som også bliver brugt i lande som England og USA. - Det handler om at lære hundene at finde en bestemt fært, som udelukkende findes i mobiltelefoner. Det svarer til, at hundene kan lugte sig frem til stoffer som heroin og amfetamin, siger overvagtmester Marianne Wolstrup, der har været involveret i arbejdet med at træne hundene. Metoden er imidlertid ikke uden problemer. For det første er der stor risiko for, at hundene bliver forvirrede, fordi en række af de stoffer, der findes i mobiltelefoner, også findes i ting, som er lovlige at have med ind i fængslerne. Derfor sker der mange såkaldt falske fund. Derudover er landets størrelse en udfordring, når det kommer til at holde hundenes motivation. - I England har man hunde, hvis eneste job er at lede efter mobiltelefoner, men det vil være svært at gøre i Danmark. Der er simpelt hen for få opgaver. Endelig spiller også etiske hensyn ind. - I lande som Sverige, Norge og Finland er det tilladt at søge direkte på personer. I Danmark har hundene kun adgang til cellerne, og det gør opgaven lidt sværere, siger Marianne Wolstrup. Det er endnu ikke afgjort, hvor stor en rolle hundene skal spille i fremtiden, men også andre metoder er i spil i forsøget på at være på forkant med teknologi i rivende udvikling og en veludviklet fantasi blandt både de indsatte og deres besøgende Olsen-banden-metoder Detektorer ved indgangen til fængslerne skal være med til at afsløre mobiltelefonerne, men heller ikke den metode er fejlfri. - I takt med at telefonerne bliver mindre og mindre, kan de gemmes flere og flere steder, siger Marianne Wolstrup, der er overvagtmester i Kriminalforsorgen. Både i Danmark og Norge er der set eksempler på, at indsatte har forsøgt at smugle telefoner ind i endetarmen. Også i det nyåbnede Statsfængsel Østjylland oplever vicefængselsinspektør Michael Schrøder jævnligt fantasifulde indsmuglingsforsøg. - Vi har oplevet, at telefoner har været camoufleret som armbåndsure, men jeg synes godt, vi kan mærke, at den skærpede sikkerhed i det nye fængsel har haft en effekt, siger han. Det er dog ikke alene inde i fængslerne sikkerheden skal være i top. På bedste Olsen-banden manér bliver telefoner ofte kastet over fængselsmurene, og det er en af grundene til, at gården i Vestre Fængsel i København, er blevet overdækket. Desperate af pigtråd De øgede sikkerhedsforanstaltninger skaber imidlertid ikke begejstring i alle kredse. Ifølge Kim Østerbye, der er formand for Dansk Fængselsforbund skal man være varsom med at putte de indsatte under for meget stress. - Det vigtigste er, at man ikke lukker fængslerne i en sådan grad, at fangerne bliver desperate. Populært sagt siger man, at jo mere pigtråd der er, jo mere desperate bliver de indsatte. Vi kan helt klart mærke, at sikkerheden i fængslerne er blevet skærpet de senere år, siger han og understreger at den bedste løsning efter hans mening er at sikre en god balance mellem den sikkerhed fængselspersonalet kan levere og den sikkerhed hegn, detektorer og hunde står for. Ringe Statsfængsel er et af de steder, der forsøger at løse problemerne med gulerod frem for pisk. - Det er blevet lettere for de indsatte at få lov til at ringe ud. De kan få tilladelse til at ringe både fra afdelingskontoret og fra bokse i fængslet, og hvis ikke der er nogen sikkerhedsmæssige problemer, siger vi ja, siger Asger Dam. Mange indsattes behov for at kunne tale uforstyrret betyder imidlertid, at mobiltelefonerne stadig er i høj kurs og på trods af en række nye tiltag er der ikke meget der tyder på, at problemet bliver mindre i fremtiden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...