Ringen på amerikansk

FILM "Ringen" "Ringen" er en japansk kultfilm i to afsnit for folk, der elsker det stygge gys og den særlige, hårde, kolde japanske tone. Instruktøren Hideo Nakata hittede med den første hjemme i Japan for tre år siden, toeren kom i 2001 til begejstring for fanskaren. Nu er den så blevet genindspillet på amerikansk som amerikanske filmproducenter ynder det: Så slipper de for undertekster, kan sætte gode amerikanske navne på rollerne og fortælle historierne i et genkendeligt miljø - endda vokset sammen til en enkelt film. Det er filmen ikke nødvendigvis blevet så meget bedre af, men indrømmes må det nok, at gysene virker mere effektivt på denne vestlige anmelder, end de gjorde i den oprindelige udgave. Til gengæld mister vi den særlige mystik og finesse i oplevelsen, som den lange kulturforskel til den japanske filmtradition og gysergenre kan give. "The Ring" er historien om et dødbringende videobånd: Når man har set det, vil man dø om en uge. Filmens hovedperson, journalisten Rachel Keller (Naomi Watts), hører tilfældigt om et makabert dødsfald, som båndet får skylden for. Rationelt væsen, som hun er, tror hun ikke på historien - og ser båndet. Men derved opdager hun også, at der er noget helt galt - det er ikke bare snak og spøgelseshistorier, det er den rene og skære unatur. Filmen følger nu hendes desperate kapløb med tiden for at finde en udvej inden de syv dage er gået - for hun er ikke den eneste, der har set båndet, hendes lille søn og hendes kæreste har også. Det er underholdende og aldeles gyseligt. Det er godt at have noget med at bide i, når det er allerværst, i hvert fald så længe filmen holder sig tæt i det japanske spor - og så kan man oven i købet more sig overlegent bagefter, når de sidste effekter er fyret af, for de er lige den tand for kliche-agtige, der gør at komikken er ved at få overtaget. Lars Borberglars.borberg@nordjyske.dk "Ringen" Originaltitel: "The Ring". USA 2002. Instruktør Gore Verbinski En time, 55 minutter. Till. o. 15 år. Danmarkspremiere