Ringenes damer på skråplan

Omhu og akkuratesse er hemmeligheden bag en flot kransekage, lærte prinseglade kvinder. De måtte ty til mandlig førstehjælp, fordi deres egen kagekonstruktør er i gips

Kald det force majeure. Mod alle planer har nogle af kvinderne i Øster Uttrup nydt hjælpende mandehænder i forberedelserne til det kronprinseglobryllup, som de ellers ville holde al maskulin indflydelse uden for. Men sig det ikke til nogen. De 30 kvinder gør nemlig et stort nummer ud af at lave det hele selv og fortælle, at deres mænd under ingen omstændigheder må nærme sig deres storstilede fest 14. maj, fordi de bare ødelægger det hele med fjogede bemærkninger, når kronprinsen nysser sin brud på storskærm. I det hele taget er festlighederne planlagt, som kun feststemte fruentimmere kan gøre det - med fantasi og foragt for alle dem, der ikke er ved at falde i svime af forventning, sådan som de berettede om i Indsigt i søndags. Siden er det gået galt for kransekageholdet, Ringenes damer. Deres eneste næsten professionelle kagekonstruktør har meldt forfald. Og med god grund. - Hun er faldet og har brækket både hofte og højre arm og hun er 77 år, fortæller festkvindernes pr-chef Lene Olsen. Her er det så, undtagelsesparagraffen om hjælp fra en gentleman pludselig blev aktuel. Faglærer ved Aalborg Tekniske Skole, Ib Møller, ilede til med førstehjælp, iført høj, hvid kokkehue, i køkkenet hos konditor-novicerne Marianne Eriksen og Lone Yde. De glemte helt at himle op, da han i den almindelig smalltalk meddelte, at han til hver en tid foretrækker at ordne have end at kigge kongelige. Men han vil gerne lave bryllupskager og p.t. er han ved at udtænke den, som han og hans elever skal lave til 1700 gæster i Aalborg Kongres & Kultur Center 14. maj. Den bliver noget med en valnøddekage med flødetrøffel, marcipanroser til pynt og en sjat cognac, to meter høj i otte etager. Vægt: 170 kg. Som om kransekage til 30 i Øster Uttrup ikke er en tilstrækkelig stor mundfuld. I hvert fald for somme. Kage og corsage Marianne Eriksen og Lone Yde mener, at de måske kunne have klaret kransekage petitfours alene - med den gipsklædte på sygelejet ved telefonen. Men ikke en stor, flot kransekage. Så i erkendelse af, at de aldrig har prøvet før og resultatet skulle være lige til at kopiere for alle andre, der vil have inspiration til globryllups lækkerier, sagde de jatak - og dyb hovedbøjning - til den professionelle hjælp til en prøve-kagebagning. Hemmeligheden ved en flot, høj kransekage er omhu og akkuratesse. Ellers får den nemt slagside. Konditoren lagde ud med at sige det - og vedblev med det, til d'damer uden opfordring mumlede omhu og akkuratesse, omhu og akkuratesse - og holdt tungen lige i munden. Bagefter konstaterede deres lærermester: - Nu kan I sagtens selv. Men find en anden ovn. Den her er ad helvede til. Smid den ud. Den bager ujævnt og kagebunden bliver sort. Min derhjemme er bedre, selv om den er 30 år. Og Lone Yde: - Det var meget nemmere, end jeg troede. Marianne Eriksen sagde ingenting. Hun synes også selv, at hendes næsten nye Bosch ovn er elendig. Desuden havde hun travlt med at prøvesmage og tælle point: Et lille stykke kransekage koster 2,5 point. To stykker... Hun er på Vægtvogternes slankekur. Den lyserøde corsage til festen er sært nok krøbet i løbet af vinteren. Sådan gør man Ib Møller anbefaler, at dejen laves dagen før og lægges i en plasticpose i køleskabet. Kagen skal være en såkaldt optrykket kransekage, fordi den efter hans mening bliver meget pænere, højere og mere elegant end en, der er lavet i forme. - Forme er gammeldags og har ikke været brugt i 50 år. Desuden giver fedt og rasp, der skal til for at få kagestykkerne til at slippe, afsmag. Nej, I skal tegne skabeloner på pergamentpapir. Lige strimler til den høje kage og et hjerte til hjertekransekagen. Så har I noget nemt at gå efter, råder han. Kagetårnet bliver på 14 ringe og en kugle på toppen. Men først beordres aspiranterne til at veje kagemassen meget omhyggeligt. Der skal laves 15 kugler, hvoraf den første skal veje 25 g og nummer to 30 g. Derefter skal vægten øges med ti g, så kuglerne bliver større og større med 160 g som den tungeste. Konditoren drysser en lille smule mel på Marianne Eriksens køkkenbord. Det er rulletid. Kugler skal rulles ud til ensartede pølser med håndroden, ikke fingrene, for så bliver den ujævn, og trykkes lidt flad i den ene side, så den ligner en trekant, når den er samlet i en ring. Hver pølse skal passe til længen af skabelonen på pergamentpapiret. Springet mellem hver pølse er to cm i længden - og hver pølsering samles i et skråt snit på bedste snedkervis, så der bliver en lille smule dej til overs. - Husk akkuratesse. Ringene skal være ens, maner mesteren og advarer: Det nytter ikke at tage en bid, hvis pølsen er for lang. Så passer den ikke i gram og det færdige resultat bliver upræcist. Kun klumpen på 25 g skal blive ved med at være en kugle. Den skal på toppen af kagen. Kransekagestykkerne dekoreres med glasur så snart, de bagte ringe er kolde. De nederste ringe skal bages lidt længere tid end de øverste, fordi de skal holde kagen. Derfor bliver de lidt mørkere end resten, men det ses næsten ikke. Glasuren sprøjtes ud fra et lille-bitte hul i et hjemmerullet kræmmerhus af en pergament-trekant. For at tårnet ikke skal lede tanken hen på Pisa, skal ringene anbringes med omhu oven på hinanden. - Kig ned i kagen. Så kan du se, om den er skæv, befaler Ib Møller. - Omhu og akkuratesse. Omhu og akkuratesse, mantra'er hans lærlinge. De burde have givet ham en knuser til tak i stedet for at drille. Men han kunne godt li' deres kage.