Ringenes herre

- Det er metallet, der skaber håndværket, siger guldsmed Birgitte Munch

FREDERIKSHAVN:Så længe hun har kunnet huske, har guldsmed Birgitte Munch været vild med at pille ting fra hinanden og sætte dem sammen på ny og helt anderledes måder. - Det er jo den gamle historie om, at jeg hele tiden snuppede min fars tinloddepistol for at bruge den til noget, der var lidt mere spændende end dét, han anvendte den til som tømrer. Jeg har altid elsket at bruge mine hænder, og jeg har f.eks. strikket siden jeg var seks år - så dét at skabe noget af næsten ingenting, det har altid været en glæde for mig, siger Birgitte Munch. Som teenager syede hun en masse af sit tøj og lavede perlesmykker. Det gør hun nu stadig - men af noget anderledes materialer - og i dag får hun sågar penge for det. - Jeg vidste, jeg ville være guldsmed, og jeg kunne lige så godt have fået en læreplads, så snart jeg gik ud af skolen, for hos mig var der ingen tvivl. Men der var selvfølgelig ingen, der ville have én, der kom lige fra skolen, siger Birgitte Munch. Selv om hun var målrettet, var der mangel på lærepladser, så Birgitte tog HH i 1984. Og da der STADIG ingen lærepladser var i guldsmedefaget, tog hun praktisk arbejde på Skiveren Camping - og når hun havde fri, skrev hun ansøgninger til lærepladser over hele Danmark. Grundtrin og finesser Efter fire år og 100 ansøgninger var der endelig bid - og Birgitte Munch kom i lære hos guldsmed Ole Hansen i Brønderslev i 3 1/2 år - afbrudt af fire skoleophold på Guldsmedehøjskolen i København. - Ole Hansen var en rigtig fin chef. Jeg blev først uddannet til at lave reparationer, men så snart jeg havde et ledigt øjeblik, fik jeg lov til at lave smykker til butikken. Jeg havde meget frie hænder, og derfor fik jeg - allerede i læretiden - en fornemmelse af, hvordan det kunne være at arbejde med smykker på fuld tid. Herefter flyttede jeg ned til min kæreste, Lars, i Århus og samtidig fik jeg job hos juveleren Johan Torp - og dér lærte jeg alle håndværkets finesser, siger Birgitte Munch. Al fritiden gik med at lave smykker. - Efterhånden fik jeg jo skrabet sammen til et værksted derhjemme. Og jeg var næsten ikke til at komme i kontakt med, når jeg først gik i gang med at arbejde med et smykke - og så snart jeg havde lidt ekstra penge, gik det til smykkemateriale, siger Birgitte Munch. Valgte selv sten I 1992 giftede hun sig med Lars, og diamanten i bryllupsringen havde hun selv valgt. - Det var en gul diamant, hvortil jeg selv havde lavet ringen. Og i morgengave fik jeg en grå perlekæde. Det er klart, at når man arbejder med smykker, gør man det, fordi man holder af smykker og sten. Men nogen egentlig yndlingssten har jeg ikke - bare det er en diamant, ler Birgitte Munch. I 1996 åbnede hun sin egen butik i Danmarksgade. For Birgitte Munch er det vigtigt at beholde jordforbindelsen og gøre opmærksom på, hvad dét er, der har skabt håndværket som guldsmed. - Det er jo metallet, der har skabt håndværket. Vi forarbejder ædelmetaller med vidt forskellig farve og overflade. Guldet er både rødt, hvidt og gult og har en helt anden karakter end andet metal. Sølvet f.eks. er meget mere blødt, og hvis man så oxiderer det, får det et ældre look. Det er så vigtigt at tage hensyn til metallets egenskaber og udseende inden man overhovedet går i gang. Når man kombinerer det med ædelstene og perler i i forskellige farver, får man en smuk sammensat farvekombination - f.eks. en blå brillant sat sammen med en blå kulturperle eller en grøn brillant sammensat med en grøn Tahiti-perle er smukt og lige pludselig ekstravangant - netop på grund af den unikke sammensætning. Og en ring i guld er ikke nødvendigvis lige så smuk, som hvis den samme ring er lavet i sølv eller omvendt. Det skal jeg faktisk tage hensyn til allerede, når jeg begynder at tegne den, siger Birgitte Munch. Hobby som levebrød Men det er dét at skabe noget unikt, der tiltaler hende ved faget. - Det er selvfølgelig mest interessant at skabe sine helt egne smykker fra bunden. Der var jo dét, jeg drømte om lige fra begyndelse. I dag vil jeg sige, at jeg har fået min drøm opfyldt. Min hobby - det jeg holder allermest af at lave - er blevet min levevej. Og derfor føler jeg mig meget privilegeret, siger Birgitte Munch. Én af hendes seneste store udfordringer var udstillingen Couture og Kunst i Rundetårn i september-oktober 2003 - hvor hun udstillede sammen med Alexandra Skolen. En udstilling, der faldt sammen med Kulturnatten i København. - Det var en stor oplevelse, at jeg fik lov til at være med dér. Og at jeg fik så stor indflydelse på, hvordan min del af udstillingen skulle være. Jeg havde jo været forberedt i ca. 1 1/2 år - og derfor kunne jeg nå at skabe en række udstillingssmykker. Det skulle selvfølgelig være noget, der funklede og glimtede, men samtidig også noget, der kunne bruges - ikke bare til de helt store rober - men også i hverdagen. I alt var der 54 smykker, og det var både ringe, kæder, ørepynt, prinsesseringe, perler og store stene. Men min indgangsvinkel er, at det er et håndværk, der afspejler sig i brugskunst - det skal ikke være kunstværker, som folk kun kan tage frem to gange om året. Man skal blive glad, hver gang man bærer et af mine smykker - man skal ikke føle sig som en udstillingssag. For smykker er brugskunst, og bare man har et passende smykke på, så er man pænt klædt på, siger Birgitte Munch.