Lokalpolitik

Ringere service i den ny kommune

SFer stopper som konsekvens af modmilje mod reformen og mod Jammerbugt Kommune AFSKED: SFer stopper som konsekvens af modmilje mod reformen og mod Jammerbugt Kommune

AABYBRO:Det ene af SFs to medlemmer af Aabybro Byråd, Lars Jacobsen Hasager, stiller ikke op til efterårets byrådsvalg. Årsagen er modvilje mod kommunesammenlægningen, og han frygter, at borgerne i den nuværende Aabybro Kommune vil få et lavere serviceniveau i den ny Jammerbugt Kommune. - Jeg har længe overvejet, om jeg skulle stille op, men jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg gør det.Jeg har aldrig været tilhænger af kommunalreformen, eller tilhænger af, at Aabybro skal i Jammerbugt Kommunen, siger han. Han mener, at kommunalreformen vil øge afstanden mellem borgere og det politiske system. - Der vil helt afgjort blive længere mellem borgerne og politikerne. Det bliver næsten umuligt for kandidater i de mindre bysamfund at blive valgt til det nye byråd. Derfor bliver kommunalreformen en centralisering af demokratiet, siger han. - Samtidig vil der uden diskussion ske serviceforringelser over en kam for borgerne i Aabybro Kommune. Jeg havde hellere set, at Aabybro var forblevet sig selv med en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune, siger Lars Jacobsen Hasager. Han mener, at Aabybro har udviklet sig til at være en rigtig god kommune. - Det er et sted, som man er glad for at komme fra. En kommune med et godt serviceniveau og gode forhold for børn, unge og ældre. Jeg har været meget glad for mine to perioder i byrådet, talt med mange mennesker og synes selv, at jeg har været med til at forandre kommunen til en bedre kommune, siger han. - Men jeg kan ikke arbejde troværdigt i en ny struktur og en ny kommune, jeg ikke tror på, siger Lars Jacobsen Hasager.