Helberskov

Ringridning rykker igen til fastelavn

Nyt initiativ skal give flere deltagere

Rytterforeningen i Helberskov, med formand Jette Kragelund Petersen, yderst til venstre, gør klar til ringridning lørdag 6. februar i Sandgraven ved foden af Bjerget. Foto: Ejlif Rasmussen
Rytterforeningen i Helberskov, med formand Jette Kragelund Petersen, yderst til venstre, gør klar til ringridning lørdag 6. februar i Sandgraven ved foden af Bjerget. Foto: Ejlif Rasmussen Ejlif Rasmussen

HELBERSKOV: Den årlige vinterringridning i Sandgraven ved foden af Bjerget i Helberskov bliver i år rykket frem til fastelavns-lørdag, 6. februar.

Sidste år forsøgte man sig med at gennemføre den i slutningen af marts, men det var ikke nogen succes, så Rytterforeningen i landsbyen rykker arrangementet til den dato, hvor ringridningen er blevet gennemført i årtier, oplyser formand for foreningen, Jette Kragelund Petersen.

Helberskov Borgerforeningen, der sidste år fulgte flytningen og arrangerede rytterfest i forsamlingshuset om aftenen efter ringridningen, har besluttet sig for igen at følge trop og holde rytterfesten lørdag 6. februar, oplyser Birgitte Buus fra borgerforeningen.

Deltagelsen i ringridningen har været dalende de seneste år, og det var baggrunden for, at man i Helberskov forsøgte sig med at rykke den til foråret spirede frem.

- Vi håber, der møder flere op i år, både ryttere og publikum, siger Jette Kragelund Petersen.

Aftenfesten i forsamlingshuset var sidste år heller ikke noget tilløbsstykke, men det blev alligevel en god fest, der kan blive endnu bedre med flere ved spisebordene og efterfølgende på dansegulvet, siger Birgitte Buus

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden