Risgård bider sig fast

Den tidligere AaB'er Kasper Risgård er kommet ind i varmen hos sin tyske 2.bundesligaklub Arminia Bielefeld.

Kasper Risgård scorede da Bielefeld tabte 1-4 til Cottbus. Foto: Grete Dahl

Kasper Risgård scorede da Bielefeld tabte 1-4 til Cottbus. Foto: Grete Dahl

I holdets første kamp efter vinterpausen var der genvalg til midtbanespilleren blandt de 11 spillere, som løb på banen. Dermed fortsætter opturen for Kasper Risgård, der også startede inde i tre af Bielefelds sidste fire kampe før pausen. Mandag aften kunne Risgårds tilstedeværelse på banen dog ikke sikre en sejr til Bielefeld. Holdet spillede på udebane 1-1 mod Hansa Rostock, der havde den tidligere Brøndby-spiller Martin Retov i startopstillingen. Kasper Risgård og holdkammeraterne ligger på en fjerdeplads i den næstbeste tyske række.