Risgård er tvivlsom til Lyngby-kampen

Cheftræner Lars Søndergaard kan blive tvunget til at ændre på venstrekanten

Kasper Risgård (tv.) er tvivlsom til årets sidste hjemmekamp, hvor AaB møder Lyngby. Arkivfoto: Michael Koch

Kasper Risgård (tv.) er tvivlsom til årets sidste hjemmekamp, hvor AaB møder Lyngby. Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:33-årige Kasper Risgård kunne ikke gennemføre søndagens AaB-træning på Hornevej, og midtbanespilleren er derfor tvivlsom til årets sidste hjemmekamp mod Lyngby, der spilles mandag aften klokken 20 på NORDJYSKE Arena i Aalborg.

- For to dage siden fik Kasper nogle problemer med hoftebøjerne. Han trænede ikke lørdag, men i dag var han med i starten. Vi afventer situationen, men han er med i truppen. 24 timer kan ofte gøre, at han bliver helt klar, og det er sket tidligere, hvor han er kommet ind og har spillet 90 minutter, siger cheftræner Lars Søndergaard.

I stedet for Kasper Risgård blev Oliver Abildgaard sendt i aktion på venstrekanten, og sidstnævnte ligner derfor et godt bud på en eventuel afløser, selvom cheftræneren ikke vil afsløre sine planer.

- Oliver viser god form i øjeblikket. Han havde en god start sidste år, og nu er han på vej tilbage efter en mindre nedtur. Jeg er fuldt fortrolig ved at smide ham ind, siger Lars Søndergaard.

Edison Flores selvtrænede primært og ligner derfor ikke en mand, der er i spil til Lyngby-kampen.

Det er derimod Markus Holgersson, der er tilbage på træningsbanen efter en sygdomsperiode, men svenskeren må sandsynligvis tage plads på bænken efter solide præstationer af Kasper Pedersen og Jakob Blåbjerg i det centrale forsvar.

AaB må se bort fra karantæneramte Jakob Ahlmann, som efter alt at dømme erstattes af Patrick Kristensen, mens Joakim Mæhle ventes at glide ind på højre back.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.