Risgård glæder sig til alvoren begynder

AaB spiller fredag sidste testkamp

Kasper Risgård ser fem mod den sidste testkamp og glæder sig for alvor til den første tællende kamp. Arkivfoto: Lars Pauli

Kasper Risgård ser fem mod den sidste testkamp og glæder sig for alvor til den første tællende kamp. Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG:Den lange vinterpause er ved at være forbi, og fredag eftermiddag gør AaB de sidste kampmæssige forberedelser, inden det for alvor går løs i Europa League mod Club Brugge på torsdag.

Odd Grenlang gæster Aalborg i en kamp, der spilles på Vejgård Gamle Stadion.

- Generelt synes jeg, at vi står rigtig godt rustet. Vi har fået nogle virkelig gode testkampe i benene på træningslejren mod nogle meget stærke modstandere, og på den måde er vi også blevet forberedt optimalt til kampen mod Brugge, fordi vi er blevet udfordret til at spille på en anden måde, end vi er vant til herhjemme. Vi kommer ikke til at have bolden helt så meget mod belgierne, som vi gerne vil. Men generelt glæder jeg mig til at spille en kamp, der gælder noget, når vi møder Brugge, siger midtbanespilleren Kasper Risgård.

Træner Kent Nielsen har på forhånd meldt ud, at der ikke vil blive eksperimenteret specielt meget i dagens kamp mod Odd Grenland, fordi man nu skal gøre sig klar til de tællende kampe. Og hele truppen kan glæde sig over, at skadessituationen efterhånden ser fornuftig. Foruden de langtidsskadede Jakob Ahlmann, Lukas Spalvis og Donny Gorter må AaB kun undvære den nytilkomne svensker Andreas Blomqvist, der døjer lidt med det ene baglår.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.