Risgård jagter topformen
Kasper Risgård starter formentlig igen på bænken, når AGF mandag kommer på besøg
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:44
AALBORG: Selv om Kasper Risgård er blevet sin lårskade kvit, har skaden stadig betydning for AaB’s midtbaneprofil.
Den betød nemlig, at Risgård var fraværende i en stor del af AaB’s opstart, og derfor er han fortsat et stykke fra fysisk at være på niveau med holdkammeraterne.
- Der er ingen tvivl om, at jeg hænger lidt efter stadigvæk. Jeg havde en dårlig opstart, hvor jeg kun spillede 65 minutter i den allerførste træningskamp. Det giver et efterslæb, men heldigvis har jeg nu haft et godt forløb, hvor jeg har kunnet træne meget, så jeg er glad for at være tilbage, siger Kasper Risgård.
Det fysiske efterslæb betyder, at Kasper Risgård formentlig også begynder på bænken mandag mod AGF. Dermed kan han formentlig imødese en rolle som indskifter, som det har været tilfældet i de to seneste kampe mod FC Midtjylland og Viborg.
- Det har været lidt irriterende at komme ind i kampe, hvor vi skulle ud at jagte noget. Hvis jeg får samme rolle mod AGF, håber jeg at komme ind i en kamp, hvor vi er i en bedre position, siger Kasper Risgård.
Han og holdkammeraterne tørster nemlig i alvorlig grad efter en sejr, efter at de seneste seks kampe ikke har udløst en eneste sejr.
- Vi kan sagtens mærke, at det er et stykke tid siden, vi har vundet. Vi hungrer efter den sejr, så den kommer forhåbentlig nu, siger Kasper Risgård.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.