Risgård nyder ny rolle

Midtbanespilleren har gennem efteråret fået nye arbejdsopgaver

Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:Nok har Kasper Risgård haft et fint efterår med hele fem mål i superligaregi. Men siden Kent Nielsens farvel med AaB, har den centrale midtbanespiller fået lov til at tage et skridt tilbage i banen.

- Jeg har fået lov til at komme lidt længere tilbage på banen og deltage lidt mere i opspillet. Det behager mig rigtig fint. Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke er så offensiv som under Kent, men jeg føler, at jeg er mere med i spillet, siger Kasper Risgård.

Før Lars Søndergaards tiltræden i AaB havde Kasper Risgård en central rolle i det offensive spil. Men her stod han tit udenfor AaB-spillet, hvis der var udfordringer på banen.

- Der følte jeg, at jeg ikke var så meget med i spillet, når der nærmest intet mellemrum var. Og det forsøgte vi at spille meget i, forklarer han.

Den nye rolle, hvor han kan deltage mere i opspillet, bliver også centralt mod SønderjyskE ved aftenens superligaopgør.

- Jeg kommer forhåbentligt til at betyde mere i opspillet og lægge nogle gode bolde til dem, der ligger mere fremme på banen. Samtidig skal vi mod SønderjyskE holde bolden i gang, og den skal flyttes hurtigt, slutter Kasper Risgård.

Kampen mod SønderjyskE spilles på Sydbank Park klokken 18.00. AaB kan tilkæmpe sig en tredjeplads i tabellen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.