Risgård overasket over god start

Kasper Risgård skulle slet ikke spille for AaB, nu spiller han hver gang

Emil Færch Clausen
Kasper Risgård skrev kontrakt med AaB 19. juli. Inden da havde han gået klubløs, eftersom hans kontrakt med Silkeborg var udløbet efter sidste sæson. Arkivfoto: Claus Søndberg
Fodbold 6. september 2013 06:16 - Opdateret 6. september 2013 06:30

AALBORG: Det var egentlig kun en vennetjeneste, da AaB for to måneder siden lod den kontraktløse Kasper Risgård træne med holdet, så han kunne holde formen ved lige.

Men det endte med, at klubben skrev kontrakt med sin tidligere spiller, og blot to dage senere var han i startopstillingen mod FCK i sæsonens første Superligakamp.

Kasper Risgård er glad for at være tilbage i AaB, men han havde ikke regnet med, at det ville gå så stærkt med at komme på holdet igen.

- Der er rigtig hård konkurrence, ikke bare på den centrale midtbane, men rigtig god konkurrence på hele holdet. Man kan sige, jeg var heldig, at Rasmus (Würtz, red.) ikke var med mod FCK, fordi han havde karantæne, og så fik jeg chancen, siger Kasper Risgård.

Og den chance greb han. I næste runde scorede han mod Esbjerg, og siden er han startet på den centrale midtbane i alle kampe.

- Han har klaret det rigtig godt, han har en god ro, og han er en rigtig vinder, så han er god at have i truppen, siger holdkammeraten og vennen Thomas Augustinussen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...