Risgård-scoring for Bielefeld

Den tidligere AaB-spiller Kasper Risgård kom på scoringstavlen lørdag, da hans tyske klub i 2. Bundesligaen, Bielefeld, slog Paderborn 3-0.

Kasper Risgård var med fra start, da Bielefeld i den næstbedste tyske række slog Paderborn med 3-0. Også den tidligere Brøndby-spiller Chris Katongo fandt vej til netmaskerne. Katongo scorede første mål, mens Risgård lukkede kampen. Kasper Risgård har haft svært ved at få spilletid, men efter fyringen af træner Thomas Gerstner for nylig får Risgård måske en ny chance. Med sejren er Bielefeld på fjerdepladsen i 2. Bundesliga.