EMNER

Risiko for haveglæde

Fliser og anden belægning i en have er mindst lige så vigtig som de grønne arealer, mener to havearkitekter

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Knud Bundgaard og Inger Røjkjær har travlt som aldrig før med at designe haver. En af grundene, tror de, er, at folk ikke tidligere har fået den idé, at gøre noget særligt ud af haven. At bruge flere hundrede tusinder på luksus som bil, campingvogn, køkken, bad, rejser osv., har længe været almindeligt brugt. At haven nu også er begyndt at komme med i den kategori skyldes nok ikke mindst, at tv-kanalernes haveprogrammer har ændret sig fra at handle om plantedyrkning til at handle om havedesign og indretning.

Vi dækker stadig mere af vores have med belægning. - Dels for at få plads til to biler i indkørslen, dels for at få en stor terrasse og dels for, at det skal være nemt at passe, konstaterer havearkitekterne Knud Bundgaard og Inger Røjkjær fra UnikaHaver.dk Og hvorfor ikke gøre det lidt utraditionelt, spørger de, der holder til i Dronninglund og sammen med to kolleger i afdelingen i Odder designer haver over det meste af Danmark. Knud Bundgaard sammenligner havens belægning med en mursten, der både kan bruges til at bygge fængsler, villaer og slotte. - Men set inde fra en fængselscelle er det svært at forestille sig, at det samme materiale kan bruges til et smukt slot, påpeger han. Og sådan er det også med belægning i en have, mener havearkitekten, der sammen med kollegerne forsøger at få en have til at appellere til andet og mere end de sanselige indtryk. Som et levende og åbent udtryk ¿ også i den strømlinede have samt en dybfølt ro, der vækker de frie tankers spil. - Og et formsprog med andre oplevelser end det indholdsmæssige. Inspiration Udover rejser i især Holland inspirerer de fire kolleger i UnikaHaver.dk hinanden. - Fordi vi er så forskellige, kommer der tit spændende resultater ud af det, lyder det med henvisning til kollegerne, der nok alle kalder sig havearkitekter, men har hver sin baggrund som anlægsgartner, planteskolegartner og uddannelse fra Landbohøjskolen. Men også kundernes egne ressourcer gør de brug af som en muret plantekumme i murermesterens have. - En have skal jo passe til de folk, der bruger den, lyder forklaringen fra arkitekterne, der deler haveejere op i tre kategorier: For nogle er haven prestige, for andre skal den være hyggelig, og for en tredje gruppe skal den være fyldt med blomster. Og en af de allerbedste opgaver for Knud Bundgaard og Inger Røjkjær er at lave en nem have, fordi folk ikke gider gå i haven, og de så bagefter pludselig bliver interesseret. - Dejligt, når folk bliver til havemennesker, fordi haven ser flot ud efter et besøg af havearkitekten. - Man kan sige, der er risiko for haveglæde efter vores besøg. Form og indhold At Inger Røjkjær og Knud Bundgaard finder formen ligeså vigtig som indholdet er andre eksempler på deres arbejdsmetoder. Som bede i forskellige størrelse, der trækker omgivelserne ind i haven. - Dimensionerne i en have er vigtig, siger Knud Bundgaard. - I en have, hvor man kan overskue det hele på en gang, får man ikke fornemmelse af rum. Og i en lille have kan man snyde øjet ved hjælp af et langt kig, så haven virker større. Eller som en terrasse i en skæv vinkel. - For hvem siger, den skal ligge vinkelret på huset, anfører Inger Røjkjær og indrømmer, at sådan er det traditionelt. - Husets formsprog bliver ofte formidlet ud i haven. Er huset langt og smalt, er terrassen det også. Men hvorfor ikke vende den? Og måske vende belægningen, så der bliver striber den ene vej? Spørger hun og viser eksempler på sine ideer, mens kollegaen tilføjer: - En billig løsning er her-regårdsfliser og cementfliser i størrelse 30 gange 30 eller 40-40. Knud Bundgaard anbefaler, at al belægning lægges på et lag stabilgrus. - Dels trænger vandet ikke så let ned i stabilgrus og skubber belægningen op i frostvejr, som når fliser er lagt i sand, dels er stabilgrus en god bufferzone mellem belægning og ukrudt. Fortsættes næste side Helhed Ikke kun belægningen er vigtig, men helheden, mener de to havedesignere. Også græsplænen, der ofte bliver restareal, når man har planlagt stier, gange, indkørsel og bede. - Det er som at klippe julehjerter på må og få af et stykke karton og stå tilbage med en hel masse ubrugelige strimler og trekanter, mener havearkitekterne. - Hvorfor ikke planlægge græsplænen ind i helheden med det samme? For græs må der gerne være i en have. Men ikke kun græs. -Græs alene, som det er brugt mange steder med børn som undskyldning, fratager børn muligheden for selv at bruge fantasien, er Knud Bundgaards filosofi. - Der skal være kroge og hjørnen, for en hyggelig have for voksne er også en hyggelig have for børn. Jo mere spændende form og indretning den har, jo mere appellerer den til børns fantasi. Knud Bundgaard tror, mange menneskers haveangst er opstået netop i barndommen og de voksnes formaninger om at passe på blomsterne. Dengang der var et lille hjørne i bunden af haven til børnene. Det bør efter hans mening være omvendt ¿ et lille hjørne til de voksne som eksempelvis en terrasse. - For der findes ingen bedre måde for en blomst at ende sit liv - end i en barnehånd.