Vold

Risiko for nye øretæver til MTH

Mors-Thy Håndbold har tabt stort i de seneste tre kampe i herrernes liga og sandsynligheden for, at der venter endnu en øretæve i dag er temmelig stor.

Mors-Thy træner Jan Paulsen jagter en sejr i mod Skanderborg.  Foto: Peter Mørk

Mors-Thy træner Jan Paulsen jagter en sejr i mod Skanderborg. Foto: Peter Mørk

I en udgave der stadig er ramt af mange skader, møder de på udebane topholdet KIF Kolding. Mors-Thys træner Jan Paulsen har da også på forhånd udtalt, at der ikke er tale om en af de kampe, hvor han har kalkuleret med point. For netop Jan Paulsen er det i øvrigt også håneretten i familien, der står på spil i dag. Hans fætter er landsholdsstjernen Lars Christiansen, som huserer på venstre fløj hos hjemmeholdet. Det er anden gang i denne sæson, at de to hold mødes. Første gang vandt KIF Kolding 29-25 i Thyhallerne. Mors-Thy Håndbold ligger inden dagens kamp på en tiendeplads i tabellen med 11 point for 13 kampe.