risikoadfærd for spiseforstyrrelser

Som regel kan man se tegn på en spiseforstyrrelse før sygdommen direkte kan aflæses på vægten eller helbredet. Her er nogle symptomer: Gentagne slankekure og dårlige spisevaner. Måltider springes over for at opnå vægttab. Vedvarende og overdrevent ønske om at være tynd. Negativ opfattelse af sig selv og sin krop. Overdreven bekymring og optagethed af vægt, krop og mad. Overdreven motion. Dårlig trivsel og social isolation. Ændrede spisevaner og modvilje mod at spise sammen med andre. Toiletbesøg lige efter måltid. Vekslende spisemønstre. Dårlig samvittighed ved at spise slik eller snacks. 11,8 procent af alle kvinder har risikoadfærd i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse. 70 procent af de kvinder under 20 år, som viser risikoadfærd, er normal eller undervægtige. Kilde: Sundhedsstyrelsen og speciallæge Mette Waadegaard.