Ritt udfordrer landbrugets giganter

Socialdemokratiet vil fratage Arla og Danish Crown monopolet på forvaltningen af landbrugets pengetanke

NORDJYLLAND:Socialdemokratiet udfordrer giganterne i dansk landbrug, Arla Foods og Danish Crown, på magten og pengepungen. Partiet kræver styrket offentlig indflydelse på forvaltningen af de store pengetanke, landbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde. I dag har Arla Foods og Danish Crown den helt dominerende indflydelse. Med fhv. fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) som ordfører stiller partiet krav til regeringen om lovændringer, som sikrer, at fondene stopper kollissionskursen mod fonds- og forvaltningslovgivningen og kan leve op til deres formål: at fordelingen af "disse betydelige offentlige midler" sker til gavn for alsidig fødevareproduktion og for forbrugerne. Fondenes midler kommer til veje som afgifter på leveret mælk og kød og bl.a. ved køb af pesticider, samt som tilskud fra EU. De to promilleafgiftsfonde og 15 produktionsafgiftsfonde uddeler hvert år tilsammen omkring 550 millioner kroner. De første reaktioner fra landbruget er negative. Hvis er pengene? For der er en helt principiel forskel i opfattelsen: Er fondenes midler samfundets eller landbrugets? Husmand Jens Kristoffersen, Støvring, sidder i Mælkeafgiftsfondens bestyrelse, og hans holdning er klar: - Der er netop tale om en produktionsafgiftt, ikke en produktionsskat. Det er landmandens egne penge. Derfor skal landbruget også have afgørende indflydelse på fordelingen, og det sikrer, at midlerne kan bringes til veje uden større modstand. En produktionsskat vil kun blive betalt med største modvilje, siger han. Han sidder i bestyrelsen som repræsentant for Dansk Kvæg, er medlem af Mejeriforeningens bestyrelse og har som seks af de øvrige medlemmer af fondsbestyrelsen tilknytning til Arla Foods. Han er leverandør. Socialdemokratiet kræver ændringer på otte hovedpunkter, herunder. mere alsidig sammensætning af bestyrelsen. Repræsentanter for samme erhvervsorganisation må højst udgøre 40 pct., og maks. 25 pct. må have tilknytning til én bestemt virksomhed. Bestyrelsen skal i højere grad repræsentere forskningens, forbrugernes, naturens og de små virksomheders interesser; flere penge til økologerne. De modtager kun f.eks. 1,6 pct. af mælkeafgiftsfondens støtte, selvom de tegner sig for over 10 pct. af mælken; målretning af midlerne mod pesticidfri og energivenlig produktion; uvildig administration og øget offentligt tilsyn og indsigt. Dominans Som altdominerende mejerivirksomhed bestemmer Arla Foods reelt fordelingen af midlerne i Mælkeafgiftsfonden, mener Socialdemokratiet. Syv af de 14 bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til Arla på ledende niveau. Fondens formand er gårdejer Kaj Ole Pedersen, Bindslev. Han er også formand i Mejeriforeningen og medlem af Arla-bestyrelsen og har som formand den afgørende stemme i fondsbestyrelsen. Magtforholdene i Svineafgiftsfonden er tilsvarende. 11 af 15 medlemmer har tilknytning til Danish Crown. Jens Kristoffersen erkender, at der er et principielt problem, men har svært ved at se løsningen, eftersom både Arla og Danish Crown begge repræsenterer omkring 90 pct. af produktionen. - Fondenes formål er at yde støtte til specifikke landbrugsmæssige formål - forskning, udvikling og afsætning. Det forudsætter indsigt, og den sagkundskab kan man ikke umidelbart påregne fra folk, der ikke har berøring til erhvervet. Men de kunne møde op, siger han og sigter til Forbrugerrådet, der har forladt sin plads. Jens Kristoffersen er enig med Dansk Landbrugs formand Peter Gæmelke, der ligeud erklærer om Ritt Bjerregaards initativ: - Dét skal hun ikke komme igennem med.