Ritual: Sådan skal homoseksuelle vies
Ritual: Sådan skal homoseksuelle vies
Det ny vielsesritual ved kirkebryllupper mellem bøsser og lesbiske er udformet af otte biskopper - Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense, Peter Fischer-Møller, Roskilde, Kjeld Holm, Aarhus, Karsten Nissen, Viborg og Peter Skov-Jakobsen, København.
Biskopperne Lise Lotte Rebel, Helsingør og Sten Skovsgaard, Lolland-Falster, har ikke ønsket at medvirke.
I ritualet siger præsten:
"Så spørger jeg dig NN: -Vil du have NN som ægtefælle?
- Ja!
Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i medgang og modgang, indtil døden skiller jer ad?
- Ja!
Ligeså spørger jeg dig NN:
- Vil du have NN som ægtefælle?
- Ja!" ...
Mens parret knæler, siger præsten med håndspålæggelse:
"Opstandne Herre og frelser,
kærlighedens kilde.
Vi beder dig:
Velsign NN & NN.
Giv dem tro af din tro,
glæde af din glæde,
og vær med dem, når de nu slår følge ind i de nye dage,
indtil de engang skal møde dig ansigt til ansigt.
Amen".
/ritzau/