Ritzaus Telefonavis lægger røret på

Service overhalet indenom af internettet efter 47 års tro tjeneste

KØBENHAVN:Et lille stykke dansk pressehistorie får trukket stikket ud søndag aften. Efter næsten 47 års tro tjeneste kappes forbindelsen til Ritzaus Telefonavis, og dermed er det ikke længere muligt at blive opdateret med de seneste nyheder fra hele verden ved at taste 1864 på telefonen. Årsagen er, at telefonavisen i de senere år har mistet sin popularitet i konkurrencen med internetaviserne, tekst-tv og mobiltelefoner. Antallet af opkald har nu nået et niveau, hvor det ikke længere giver mening for Ritzaus Bureau at bruge energi på at indtale nyheder fra indland, udland eller sportens verden. Telefonavisen oplevede sin storhedstid i 1980’erne med over 11 millioner opkald årligt, og det daværende telefonnummer 0051 sad på rygraden af mange danskere, når de befandt sig på afstand af de almindelige nyhedskanaler og ikke kunne vente på morgendagens avis. Med telefonavisen kunne man holde sig orienteret om danske og internationale begivenheder, de seneste sportsresultater, tipskuponen og vejrudsigten. Startede i 1959 Velkomsthilsnen til Ritzaus Telefonavis lød første gang 6. juni 1959, og dengang havde Ritzaus Bureau ansat medarbejdere, der udelukkende skulle sørge for at indtale nyhederne. Indtalingen foregik på en lakplade, og når man som lytter ringede op, måtte man finde sig i at dumpe ned i en tilfældig nyhed og afvente, at pladen startede forfra med de vigtigste nyheder først.En af Ritzaus mest markante medarbejdere i perioden 1968-1998, souschef og vicedirektør Peter Schäffer, fastslår, at telefonavisen i økonomisk henseende aldrig har været anstrengelserne værd, men at det var en public service forpligtelse, som Ritzaus Bureau påtog sig at opfylde. En plage - For medarbejderne har den altid været en plage, men den har været et vigtigt redskab for mange gennem tiden. Det gælder blandt andre de skiftende statsministre og udenrigsministre, som var hyppige brugere af telefonavisen, når de var i udlandet. På den måde var det en vigtig kilde til information med kontinuerlige nyheder, men det var sportsnyhederne, der optog den almindelige dansker mest og fik langt de fleste opkald, husker Peter Schäffer. Uffe Ellemann-Jensen (V), der var udenrigsminister fra 1982 til 1993, betegner telefonavisen som en hurtig og præcis kilde til informationer i en tid, da internettet endnu ikke var tilgængeligt. - Når jeg var ude og rejse, ringede jeg altid til Ritzaus Telefonavis. Altid. Så fik jeg lige overskrifterne, og så vidste jeg, hvordan verden stod derhjemme. Jeg var jo i den situation, at jeg ikke bare var udenrigsminister. Jeg var samtidig partiformand fra 1984, så jeg havde brug for at følge med herhjemme. Den var uvurderlig for mig, siger Uffe Ellemann-Jensen. Eksplosion og drab På listen over rekordopkald i telefonavisens første 10 år er det da også tre nationale begivenheder, der skiller sig ud. Det gælder eksplosionen på Valby Gasværk 26. september 1964, bryggeristrejken 29. maj 1965 og det firedobbelte politimord begået af Palle Sørensen 18. september 1965. De overskygger blandt andet Cubakrisen i 1962 og mordet på John F. Kennedy i 1963. Boksemanager Mogens Palle har som mangeårig bruger af telefonavisen ikke længere de store følelser for den, fordi den er blevet overhalet af internetaviserne. - Efterhånden som teknikken er blevet bedre og bedre, så oplever jeg nyhederne på telefonavisen som forældede, når jeg ringer ind. Det var noget andet før i tiden, hvor telefonavisen i visse tilfælde var den eneste kilde til nyheder. Vi må nok se i øjnene, at den har overlevet sig selv, siger Mogens Palle.