Riv Muren ned

Riv Muren ned. Dette udtryk var spredt ud flere steder i Danmark.

Retspleje 1. april 2005 23:24

Muren er apartheidmuren, eller sikkerhedsmuren som Israel kalder den. Den mur indhegner tusindvis af palæstinensere fra arbejde, vand, uddannelse, landbrugsjord og hospitaler. Det kan ikke udtrykkes klart nok hvilke konsekvenser det har for palæstinenserne. Målet med demonstrationerne er at vi reagerer overfor Israel med sanktioner. Ikke mindst fordi Israel konsekvent ignorerer en dom fra den Internationale Domstol i Haag, der sagde at opførelsen af Muren er ulovlig. Det er ikke en bindende afgørelse, men USA's uforbeholdne støtte til Israel militært, økonomisk og moralsk betyder at Israel trods udenlandske protester fortsætter med at opføre muren. Allerede inden afgørelsen i den Internationale Domstol sagde Israel at de ikke ville følge afgørelsen. Det vil de fordi USA igen og igen i FN's Sikkerhedsråd stemmer imod stramninger overfor Israel. Vi har tre krav: - Danmark skal kræve sanktioner mod Israel i FN's Sikkerhedsråd. - Danmark skal også arbejde for det i EU. Et første skridt er at ophæve associeringsaftalen/handelsaftalen med Israel. Danmark skal selv gå i spidsen med sanktioner – som det skete med Sydafrika og som førte til apartheids afskaffelse. Hvis ingen gør noget vil Israel blot fortsætte. Resultatet bliver ikke fred. For man får ikke fred ved at spærre et folk inde bag en mur. Det vil i stedet betyde fortsat krig, terror og undertrykkelse. Sker det, vil muren stå som en skamstøtte over dansk og europæisk ligegyldighed. Det må ikke ske.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...