Riverdance i AKKC

Aalborg 1. april 2003 08:00

For elskere af riverdance er der bingo fredag i næste uge (11. april), når Fire of Dance kommer til Aalborg Kongres og Kulturcenter (AKKC). Det er AKKC der har skaffet danseensemblet hertil på en turne, der bringer showet rundt til fire jyske byer. Forestillingens ubestridte stjerne er Joel Hanna fra The Irish Dance Company. Joel Hannas karriere fik for alvor fart, da han i 1996 vandt det australske tap-dance mesterskab. Siden vandt han det amerikanske mesterskab tre gange i årene fra 1997 til 1999. Joel Hanna har derefter arbejdet for skiftende kompagnier, først Riverdance, siden Dancing on Dangerous Ground og nu altså Fire of Dance. Af solister kan udover Joel Hanna nævnes Jennifer Curran, Guillem Alonso og Roser Font. Derudover deltager kompagniets dansere, kor og et 21-mands orkester.Det er to tidligere solister, Anna Vaughan og Steve Greenwood, der har stået for henholdsvis instruktion og koreografi.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...