RKG havde håbet på superligahold

Serie 1-klubben skal møde Fredericia i DBU Pokalen

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:Det bliver FC Fredericia fra Nordicbet Ligaen, der kommer på besøg i Klarup, når RKG’s fodboldherrer fra Serie 1 sidst i august er værter i DBU Pokalens anden runde.

Og det udfald giver lidt blandede følelser i Klarup.

- Min første reaktion var, at det var en lidt ærgerlig lodtrækning. Det havde været større at få en superligaklub til Klarup, og alternativt kunne vi have trukket et hold, vi havde haft større sportslige chancer mod, konstaterer formand Allan Henriksen.

Uanset modstander var det dog på forhånd givet, at pokalkampen ikke kommer til at give den lille nordjyske klub massive entréindtægter.

- Det er mange år siden, at det blev indført, at det skulle være gratis at gå til fodbold i Klarup. Der er godt nok folk, der har sagt til mig, at jeg burde tage penge for det nu, hvor vi står til at få en stor pokalkamp, men det kommer ikke til at ske. Det skal stadig være gratis, siger Allan Henriksen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.