Rosport

Ro for krop og sjæl

Rosport er for alle, og der venter både vind i håret og godt selskab i årevis

Sine Christiansen træner til daglig i Danmarks Rocenter ved Bagsværd Sø, men hun nyder at være hjemme i barndomsklubben i Hadsund, hvor der også er plads til familie og ren hyggeroning.foto: Grete Dahl

Sine Christiansen træner til daglig i Danmarks Rocenter ved Bagsværd Sø, men hun nyder at være hjemme i barndomsklubben i Hadsund, hvor der også er plads til familie og ren hyggeroning.foto: Grete Dahl

Ro i årevis. Det er ikke kun en vittighed, for rosporten kan om nogen fremvise stabile medlemstal, og roere højt oppe i alderen fortsætter med at sætte sig i båden. - Roning er en rigtig familiesport, og i Hadsund Roklub har vi medlemmer i alderen 10 til 80 år. Og så er der mulighed for at være afslappet motionist eller kvik kaproer, fortæller 21-årige Sine Christiansen, der i allerhøjeste grad tilhører sidstnævnte kategori. - Men fælles for os alle i rosporten er, at vi kommer ud i naturen og får vind i håret, får masser af motion ved at bruge de store muskelgrupper og bliver en del af en social gruppe, der alle foretrækker at komme på vandet i stedet for at sidde i en idrætshal. - Eneste krav for at blive medlem i Hadsund Roklub er, at man kan svømme 300 meter, og ellers skal man bare møde op i en træningsdragt, der kan tåle at blive våd. - Båden sørger klubben for, så det er bestemt ikke en kostbar sport at komme i gang med. Først ren hygge Som 11-årig blev Sine kastet ud på Mariager Fjord i en såkaldt ”inrigger”, der er at betragte som en hyggebåd med to-fire roere og en styrmand. - Og lige siden har jeg været solgt til rosporten. - Jeg fik overtalt flere af mine daværende skolekammerater til at tage med i roklubben, og i starten var det hele udelukkende en omgang social hygge, men fra 1999 begyndte jeg at ro mere målrettet efter at blive en hurtig kaproer, akkurat som både min far, Jens Toft, og onkel, Anders Toft, havde været det tilbage i 70’erne, hvor de var på det danske rolandshold. - Efterhånden brugte jeg mere og mere tid på min roning, og diverse ungdomsmesterskaber blev sikret, ligesom jeg kom med på danske ungdomslandshold, hvor jeg lærte kaproere fra andre klubber at kende. - Min sport har bragt mig til stort set alle lande i Europa, og som junior var jeg med til at vinde flere medaljer. Den største triumf kom dog for godt en uge siden, da jeg ved mit første VM-stævne for seniorer deltog i en såkaldt ”dobbelt-firer”, hvor jeg sammen med tre noget mere rutinerede piger sikrede dansk rosport en sølvmedalje. - Og nu går jagten så ind på en OL-plads ved legene i Beijing i 2008. Her roes der i letvægtsroning kun i klassen dobbeltsculler, og der bliver hård kamp om at blive dansk deltager og i det hele taget om at blive kvalificeret, erkender Hadsund-pigen, der imidlertid er parat til at give sig fuldt ud for at komme med til Kina. Team Danmark-center Sportslige ambitioner flyttede hende sidste år til København for at ro i Team Danmarks Rocenter ved Bagsværd Sø, og udover at passe sit studie til sygeplejerske er alle ugens dage optaget af roning, roning og atter roning. - Hver eftermiddag træner jeg to-tre timer som regel alene, og i weekenden trænes der enten to gange både lørdag og søndag, eller også er vi ude til et stævne. - I perioder kan det da godt blive for meget, men alle mine venner er alligevel indenfor sporten, så vi finder hurtigt træningstøjet frem igen, siger Sine, der er parat til at satse meget de kommende år for at nå endnu længere med rosporten. - Og selv om det bestemt ikke skader at være fysisk stærk som kaproer, er det rent tekniske også meget vigtigt. I vores dobbelt-firer bruger vi masser af tid på at ro harmonisk, og man skal ligesom kunne mærke, at båden glider rigtigt. - Det ser nok meget let ud, men kaproning i de meget smalle bådtyper er faktisk ganske svært. De lette piger Med sine 55 kilo hører Sine fra Hadsund til ”de lette piger” indenfor roning. - I letvægtsroning er der bestemt regler for roernes vægt, og i dameroning skal gennemsnitsvægten i en dobbelt-firer således være 57 kilo, og ingen i båden må veje mere end 59 kilo, så der indgår også en del om rigtig kost i vores dagligdag i rosportens Team Danmark Center. - I modsætning til i letvægtsroning er der ingen øvre vægtgrænse i de tunge både, hvor damerne ofte vejer 80 kilo og som regel har masser af råstyrke. Normalt er de ”tunge damer” 10-15 sekunder hurtigere end letvægtsroerne på en 2000 meter bane, for det går virkelig stærkt, når de har fået båden op i fart. - Der skal dog også være tid til hyggeroning, og i søndags tog vi fire piger fra VM-sølvbåden til Tour de Gudenå for kajakroere, hvor vi i en inrigger forsøgte at slå en rekord på omkring otte timer. - Og ind i mellem får vi også tid til at være ambassadører for brystkræftforskningen i Danmark, hvor vi dels forsøger at skaffe penge til et godt formål og dels får fortalt om rosporten. - Men ellers byder en hektisk hverdag for mig på masser af træning på Bagsværd Sø, når jeg ikke får chancen for at tage et smut hjem til familien, vennerne og ikke mindst roklubben i Hadsund, hvor familiens yngste skud, min lillebror Jacob på 11 år, havde sin debut i kaproning samme dag, som jeg vandt VM-sølv. - Og han var mindst ligeså glad for den sølvmedalje, han kom hjem med fra Pondus Cup, smiler Sine. Måske vil han også satse på kaproning, men uanset hvilken form Jacob vælger, er han som alle andre roere garanteret en sjov og sund sport. Endda i årevis.