Ro i den nordjyske DF-lejr

Pia Kjærsgaards tilbagevenden fra USA ser i hvert fald på overfladen ud til at have skabt ro blandt de nordjyske medlemmer af Dansk Folkeparti.

EMNER 10. oktober 2006 00:53

Hverken Anita Knakkergaard eller Bent Bøgsted, der begge sidder i Folketinget og er valgt i Nordjylland, vil forholde sig direkte til den debat, der har medført eksklusion af 11 partimedlemmer. -Jeg har ikke noget at sige til det, lyder det fra Anita Knakkergaard, mens Bent Bøgsted er mere meddelsom: -Jeg synes, at hvis man har nogle problemer, skal man klare dem internt og ikke gennem pressen. Jeg er folketingsmedlem og for-holder mig til den politik, partiet har. Hvad der foregår organisatorisk, blander jeg mig ikke i, siger han.Tavshed blandt nordjyske medlemmerNORDJYSKE har også talt med en række nordjyske lokalformænd og byrådsmedlemmer fra DF. Hos de allerfleste mødes debatten med enten tavshed eller opbakning til partiets linje. Kun Erik Nielsen, byrådsmedlem i ny Vesthimmerlands Kommune, bidrager med flere ridser i lakken. -Det er helt galt, at medlemmer, der har kæmpet for partiet og dets idéer, ikke kan ytre sig med den mindste kritik, uden at hammeren falder. Det er en topstyring, der hører hjemme i det gamle Rusland.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...