Børnepasning

Ro og nærvær i børnehuset

Koldbøtten i Koldby har indført en ny pædagogik, hvor de voksnes faste roller er omdrejningspunktet

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brit Kobberø har samlet Radiserne (yngste gruppe) omkring bålet. Nogle af børnehavens ældste børn (Rødderne) fik også lov at være med - her er det Maja Heegaard Hansen, der henter en lille portion popcorn.

KOLDBY:Det er midt på formiddagen i børnehuset Koldbøtten. Børnene opholder sig i små grupper med hver sin voksen.

Michelle Skipper har samlet et hold til at skære gulerodsstave, Brit Kobberø har sat fut i nogle popcorn over bålstedet, og Lone Nikolajsen er i værkstedet sammen med nogle børn, der har lyst til at male.

Michelle, Brit og Lone har i denne uge rollen som fordybelsesvoksen - den vigtigste pædagogiske rolle.

Den indebærer, at de hver især laver en specifik leg eller aktivitet, der er pædagogisk begrundet.

- Det er rigtig vigtigt, at man forbliver i den rolle. Så er der ro for børnene, og det enkelte barn bliver set og anerkendt, fortæller leder af børnehuset, Anne Marie Yde.

Pædagogens mulighed for at fordybe sig og skabe gode relationer med børnene er direkte afhængigt af, at de øvrige ansatte varetager to andre typer af roller, ”flyder” og ”overbliksvoksen”.

Flyderen er en slags blæksprutte. Hun eller han vinker, skifter ble, sætter plaster på, trøster, tager telefonen og tager imod besked fra forældrene.

Den sidste voksenrolle er at have overblikket - og holde øje med, om der er nogle af børnene, der ikke er med i fællesskabet. Her er det opgaven at få dem inkluderet.

Den nye form for pædagogik er udviklet af personalegruppen i fællesskab - igangsat af Anne Marie Yde, der er i færd med at tage en diplomuddannelse i ledelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.