Ro til madpakken

Skolevæsen 9. september 2002 08:00

Børnene skal have mere ro til madpakken. Det mener man på Aalestrup Skole, så derfor gennemfører den "spise-forsøg" frem til efterårsferien - et forsøg der skulle give børnene mere ro til at spise. Oplysningen herom gives i et nyt informationshæfte fra Aalestrup Skole. Om forsøget fortælles videre, at eleverne i forbindelse med spisepauserne holder et frikvarter før, de indtager deres madpakker. Det sker i håb om, at eleverne vil få mere ro omkring spisepausen. Som det var tidligere, havde de mest travlt med at komme ud og lod ofte madpakke være madpakke. Det nye orienteringshæfte indeholder i øvrigt masser af information om livet på skolen, forskellige aktiviteter, udskiftning i lærerstaben og en beretning fra skolebestyrelsens formand Jesper Fog.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...