Robbie Fowler: Naturligt at Agger bliver anfører en dag

Daniel Agger er ifølge Robbie Fowler et godt bud på en fremtidig anfører i Liverpool efter Steven Gerrard.

Robbie Fowler: Naturligt at Agger bliver anfører en dag

Daniel Agger er den naturlige afløser for Steven Gerrard som anfører i Liverpool, når Gerrard på et tidspunkt indstiller karrieren.

Det vurderer Liverpool-ikonet Robbie Fowler, der fra 1993 til 2001 scorede masser af mål for den engelske Premier League-klub.

- Jeg tror, at det er den naturlige udvikling. Gerrard har nogle flere år i sig, men Daniel er vicekaptajn, og Daniel er favorit til at tage anførerbindet

- Jeg vil ikke have noget imod det. Jeg synes, Daniel er en god spiller og leder på banen. Hvis Steven stopper, så vil det passe godt med Daniel som anfører, siger Robbie Fowler til Ritzau.

Den tidligere Liverpool-angriber følger sin tidligere klub meget tæt. Han kan tydeligt huske, dengang Agger kom til Liverpool fra Brøndby for syv år siden.

- Allerede da Daniel kom til Liverpool i 2006, var han god, og han er bare blevet bedre og bedre.

- Han har været rigtig god i denne sæson. Liverpools defensive "record" er god, og det er langt hen ad vejen Daniels fortjeneste, siger Fowler med henvisning til de to mål, som er scoret mod Liverpool i foreløbig fire Premier League-kampe.

Hvis 28-årige Agger, der i forvejen er anfører for det danske landshold, skal overtage anførerbindet fra Steven Gerrard i Liverpool, må han nok vente nogle år endnu.

33-årige Gerrard forlængede i sommer kontrakten med Liverpool frem til midten af 2016.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst