Robinho klar til at spille mod AaB

Robinho vinder en duel med William Kvist, da Manchester City eliminerede FCK. Foto: Scanpix

Robinho vinder en duel med William Kvist, da Manchester City eliminerede FCK. Foto: Scanpix

MANCHESTER:Robinho blev sparet for at være 100 procent klar mod AaB. Det er opfattelsen hos AaB-observatøren Per Westergaard, der ikke fik set den brasilianske superstjerne i aktion i Manchester Citys 2-0 sejr over Aston Villa. - City higer tydeligt efter at vinde Uefa Cuppen, som er deres eneste mulighed for et trofæ i denne sæson, så de kommer med alt, hvad de har. På trods af Robinhos fravær i onsdags fik Per Westergaard sat kraftige udråbstegner ud for et par offensive City-individualister, der kan give AaB slemme kvaler på torsdag. Farlige Wright-Phillips - Vi skal holde et vågent øje med Shaun Wright-Phillips og Stephen Ireland, der begge var meget bevægelige og kombinationsstærke, og som vel stod bag 90 procent af Citys chancer i kampen mod Villa. Shaun Wright-Phillips fik tilkendt straffesparket, som førte til Citys første mål, og den engelske landsholdsspiller kronede kort før tid sin flotte indsats ved at cementere 2-0 sejren. abel