Robinsonliste og reklamer

Personregistrering 11. september 2002 08:00

I gamle dage var årets højdepunkt i nogle familier julekataloget fra Daells Varehus, men Dalle Valle er en saga blot. I dag bombarderes vi med farveglitrende reklamer fra enhver handlende. Det er papirkurven og et "Reklamer nej tak"-skilt et værn mod, men endnu mere effektiv er markedsføring direkte til den enkelte forbruger. Første gang, man fik et personligt brev fra den administrerende direktør for et stort forsikringsselskab, blev man lidt beæret, men da man fandt ud af, at alle andre også havde fået brevet, blev det noget mindre interessant. I de seneste år er mails og telefax med alverdens tilbud blevet en del af dagens uorden. Heroverfor står, at masser af forbrugere elsker at få et godt tilbud, og dette skisma udviklede sig til et bråvallaslag mellem Forbrugerombudsmanden på den ene side og Interessebank Danmark, der ejes af Post Danmark og Tele Danmark, på den anden side. EU-duksen Inden slagsmålet i Sø- og Handelsretten i København skal det med, at EU-duksen Danmark efter anbefaling fra EU for et par år siden gennemførte nogle meget restriktive regler for erhvervsdrivendes henvendelser til forbrugere. For det første er det totalt forbudt, at erhvervsdrivende overhovedet bruger mail eller telefax, med mindre forbrugeren udtrykkeligt har bedt om det. For det andet kan vi alle sammen blive optaget på en særlig liste, som har fået øgenavnet "Robinson-listen" i Personregisteret. Hvis man står på denne liste, må en erhvervsdrivende ikke uopfordret skrive et af de personlige breve med et godt tilbud, som er blevet så almindelige. Men Interessebank Danmark fik den gode ide at sætte det hele i system og skrev i august 2000 til os alle sammen og bad os fortælle, hvilke interesser vi havde, og så ville vi ad den vej få forskellige tilbud inden for vores private interesser, hvad enten det er hus og have eller lystfiskeri. Det blev Forbrugerombudsmanden sur over og ville have forbudt at indsamle den slags oplysninger. Han synes i øvrigt heller ikke, at det var en god ide, at Interessebank Danmark havde tilbudt de forbrugere, som besvarede spørgeskemaet, at deltage i en præmiekonkurrence med en rejse til en værdi af 25.000 kroner. Side op og... I Sø- og Handelsretten argumenterede de to parter side op og side ned. Forbrugerombudsmandens hovedsynspunkt var, at loven kun gav mulighed for, at forbrugere ved henvendelse direkte til en erhvervsdrivende kunne modtage markedsføringsmateriale, og derved var Interessebank Danmarks indsamling af oplysninger, som blev videregivet til andre erhvervsdrivende, ulovlig. Heroverfor stod Interessebank Danmark, som mente, at deres system var særdeles forbrugervenligt. Forbrugerne fik kun tilbud inden for de interesseområder, den enkelte forbruger havde, og undgik dermed en masse andet reklamemateriale, som ikke var relevant for den enkelte forbruger. Begmand Det tænkte de fem dommere i Sø- og Handelsretten noget over, men resultatet blev en regulær begmand til Forbrugerombudsmanden. Dermed er en forretningsmæssig succes skabt. Interessebank Danmark har allerede i dag mere end 176.000 forbrugere tilmeldt ordningen, og der er faktisk kun 100.000, der direkte i Personregisteret har bedt om ikke under nogen omstændigheder at få noget reklamemateriale. Og det er vel meget fornuftigt, at det store flertal af forbrugerne, som gerne vil have et godt tilbud, også får det. Men værre er det, at der igen er lavet nogle lovregler, som er vanskelige at forstå, og som med sikkerhed vil blive overtrådt dagligt. Hvis man en gang er kommet ind i kundebasen hos en virksomhed, kan man være sikker på aldrig at blive glemt. Så de af os, der er ligeglad med alle disse reklamer, må købe en tilpas stor papirkurv og glæde os over, at computeren har en delete-knap. Steffen Ebdrup er advokat med møderet for Højesteret hos firmaet Bech-Bruun Dragsted advokatfirma. Han er ErhvervDanmarks faste juridiske kommentator.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...