Roblon fyrer topchefen
Selskabet siger farvel til Jens-Ole Sørensen

Arkivfoto
FREDERIKSHAVN:Industriselskabet Roblon har besluttet at sige farvel til topchef Jens-Ole Sørensen, hvilket sker med henblik på at sikre vækst på den lange bane for selskabet.
- For at sikre en langsigtet vækst i omsætning og indtjening i Roblon har selskabet brug for at gennemføre en skærpet strategi især inden for innovation og afsætning. Bestyrelsen har derfor besluttet at foretage et profilskifte i topledelsen, skriver Roblon i en meddelelse til fondsbørsen.
Finansdirektør Carsten Michno overtager direktørstolen, indtil en afløser for Jens-Ole Sørensen er fundet, oplyser Roblon.
Carsten Michno blev ansat i Roblon 2. marts.
Tidligere har han været økonomidirektør hos Gate House.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.