Roblon gør klar til vækst i BRIK-lande

Den nordjyske fiber-virksomhed sætter høje mål for omsætningen frem til 2015.

Fibre i lange baner er en eftertragtet vare verden over, og nu vil Roblon - her fabrikken i Sæby - øge eksporten til andre verdensdele.

Fibre i lange baner er en eftertragtet vare verden over, og nu vil Roblon - her fabrikken i Sæby - øge eksporten til andre verdensdele.

Det går rigtig godt for Roblon i Frederikshavn. Den børsnoterede fiber- og lysvirksomhed har netop afsluttet sit årsregnskab, der viser et resultat før skat på 31,2 millioner kroner ud af en omsætning på 201,7 mio. kr. Begge dele er pænt over sidste års niveau, og Roblon satser benhårdt på at fortsætte væksten. Målet er at nå en omsætning på 300 mio. kr. i 2015. Væksten skal ske gennem investeringer i især BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), hvor der er gode muligheder for at øge salget af virksomhedens produkter, specielt glasgarn til at forstærke optiske fibre og maskiner til omvikling af glasgarnet. Kan sagten ssælge mere - Vi sælger allerede i dag til disse lande, men vi kan sagtens sælge mere. Det kan vi eksempelvis gøre ved at få egne agenter, der udelukkende markedsfører vores produkter, siger Roblons adm. direktør Jens-Ole Sørensen, der også er parat til opkøb, selv om krisen allerede har luget ud blandt konkurrenterne. Størstedelen af Roblons eksport går i dag til Vesteuropa, hvor mulighederne for fortsat vækst er begrænsede. Trods de kommende investeringer har Roblon valgt at udbetale det halve af årets overskud i udbytte til aktionærerne. Hovedaktionær er fonden ES Holding Frederikshavn ApS, der kontrolleres af familien til virksomhedens grundlægger, Erik Schou.

Forsiden