Frederikshavn

Robot-eventyr er klar på havnen

Iværksættere fra Frederikshavn har allerede fået gode kontakter til udlandet

De to iværksættere Mads Pedersen og Rene Nørgaard fik officielt først deres CVR-nummer til Gripa i starten af januar, men har allerede fået designbeskyttelse på deres hurtigskift-system til robotter i fødevareindustrien og er godkendt til et program for særligt perspektivrige iværksættere. Privatfoto

De to iværksættere Mads Pedersen og Rene Nørgaard fik officielt først deres CVR-nummer til Gripa i starten af januar, men har allerede fået designbeskyttelse på deres hurtigskift-system til robotter i fødevareindustrien og er godkendt til et program for særligt perspektivrige iværksættere. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Der udtænkes, udvikles og udarbejdes nye gribeløsninger til robotter i værkstedslokalerne på Frederikshavn Havn, hvor Gripa hører til.

De to iværksættere Mads Pedersen og Rene Nørgaard – begge med en baggrund inden for automationsindustrien her hjemme og i udlandet – har taget springet som iværksættere med udviklingen af nye værktøjsløsninger til robotter i fødevareindustrien.

- Vi startede op selv, efter jeg havde leget med idéen noget tid, fordi jeg mente, at der var ting, som man kunne gøre smartere og på en bedre måde for kunden, siger Mads Pedersen, der står for udviklingen af produkterne, mens Rene Nørgaard primært står for salget.

Gripas forretning er bygget op om to produkter, som begge er godkendt til fødevareproduktioner.

En sugekop

SofTouch er en sugekop, der specialfremstilles til det enkelte fødevareprodukt og monteres på en såkaldt pick and place robot, der samler forskellige typer af fødevare som eksempelvis fiskeprodukter, kyllinger eller frugt op og flytter dem fra ét bånd og videre på et andet eller ned i en kasse.

Der findes også andre producenter af sugekopper, men Mads Pedersen mener, at de med deres baggrund og produktionssetup kan levere det bedste produkt til kunderne.

Det andet produkt er QuickZhift, som de har dansk designbeskyttelse på, og som er ved at blive videreført til EU samt USA. QuickZhift er en særlig værktøjsholder, som monteres på robotten, hvorpå man kan tilkoble forskellige gribetyper - det kan være sugekopper eller mekaniske gribere - alt efter hvilket produkt der skal flyttes. Det gør det nemt og hurtigt at tilpasse sin produktion til fx forskellige typer fisk, da medarbejdere hurtigt og uden værktøj kan klikke forskellige gribemodeller af og på uden brug af værktøj.

Kræver ikke oplæring

- Vi forventer os rigtig meget af dette produkt, fordi det er så intuitivt og ikke kræver særlig oplæring, før medarbejdere enkelt kan tilpasse robotten forskellige fødevarer. Begge vores produkter er blevet installeret på tre robotter hos Espersen Fisk i Fredericia og skal monteres på yderligere to. De har netop forskellige fiskeprodukter, hvor QuickZhift kan gøre en forskel. Vi har også kontakt til Danpo Kylling i Aars, fortæller Rene Nørgaard.

Netop godkendt

Gripa er også netop også blevet godkendt til Vækst Iværksætter Programmet (ViP) for særligt perspektivrige iværksættere med en målsætning om fem millioner kroner i omsætning og fem medarbejdere på fem år. Med programmet følger et klippekort på 50.000 kroner med 20 procent i egenfinansiering.

At virksomheden er så langt på trods af sin korte levetid skyldes blandt andet, at Mads Pedersen sidste år blev optaget på etableringsordningen for viden- og vækstiværksættere, som kan modtage dagpenge, mens de arbejder på deres forretningsidé.

- Det har givet en ro til at udvikle og teste produktet. Jeg har kunnet koncentrere mig om forretningsidéen, som gør, at vi står stærkere i dag og med et mere færdigt produkt, siger han.

Gripa har allerede gennem deres netværk fået forespørgsler fra Tyskland, Frankrig og Schweitz.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste